Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
692 WAD ST ED VI Mauling), medens Bestræbelserne for den private Sørets Vedkom- mende væsentlig har resulteret i New Antwerp rules og Søvejsregler (se nedenfor om Skibssammenstød). Videre Anstrengelser gøres imidlertid stadig med det samme Maal for Øje, i hvilken Henseende det maa fremhæves, at der afholdes en Mængde Møder, dels paa Foranledning af forskellige Regeringer, dels af private Foreninger f. Eks. »Association for the reform of the law of nations«, af »Institut de droit international« og den belgiske »Comité maritime international«, der har en dansk Afdeling, »Dansk Forening for international Søret«, og endelig den 1900 i Paris stiftede Association internationale de la marine, samt at der siden 1883 jævnlig er afholdt særlig skandinaviske Møder, og at der i 1888 stiftedes en »Nordisk Skibsrederforening« med Hovedkontor i Kristiania. Men meget Arbejde staar tilbage, og en vægtig Grund til, at en virkelig international Søret ikke er naaet og næppe vil blive det i en nær Fremtid, er den gennem- gribende Forskel, der bestaar mellem Englands og det øvrige Euro- pas Søret. Vi skal derefter gaa over til en Skildring af enkelte Søretsregler, og da særlig de, der angaar Skipper og Mandskab. Om Skipperen (Sølovens Kap. III). I de ældre Love, Stadsretterne, Visby's Søret, Frederik IFs Søret og Christian Vfs Lov angik de aller- fleste af Bestemmelserne Skipperens Retsstilling og hans Forhold til Mandskab og Redere. Skønt Tiderne efterhaanden har forandret sig i mangt og meget, og de forbedrede Livsforhold har spillet en betydelig Rolle i denne Henseende, har den røde Traad, der gaar gennem Lovene om Skipperens retlige Stilling, altid været den at give Skipperen en udstrakt Myndighed over for Rederne og navnlig over for Skibsmand- skabet. I sidstnævnte Henseende kan henvises til Stadsretternes Be- stemmelser om, at Tyveri straffedes med, at vedkommende udsattes paa en øde 0 »med Tønder og Ildjærn samt Levnedsmidler for tre Dage«, og saa en ganske moderne Bestemmelse, Lov om Disciplin i Handelsskibe af 23. Februar 1866 § 3 om, at »i Nødstilfælde .... er det »endog tilladt at anvende ethvert til Ordens og Lydigheds Tilvejebringelse nødvendigt Middel«. Skipperen (the master) er Skibets Herre, det vil sige, han har