Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
694 WADSTED VI
indføres inden Etmaalets Ende. Der indføres alt, som kan være af
Interesse for alle vedkommende, særlig ethvert Uheld, der tilstøder
Skib og Ladning.
Beviset for det paa Rejsen passerede føres gennem en Søforklaring
jvf. Sølovens § 40 og Lov Nr. 72 af 12. April 1892, hvilken bliver at
optage i Tilfælde af, at der er sket Søulykke paa Rejsen.
En Søforklaring afgives for Retten af Skipperen og hans Mandskab
personlig, efterat Skipperen, senest Dagen efter at han er kommet
i Havn, har gjort Anmeldelse til Søretten om, at Søforklaring skal af-
gives, med hvilken Anmeldelse skal følge en ordret Afskrift af Dag-
bogen eller en anden skriftlig Fremstilling af den paagældende Begiven-
hed og en Fortegnelse over Mandskabet og andre Personer, som kan
give Oplysning, og om muligt over de i Sagen interesserede. Retten
berammer derefter et Møde til Forklaringen, hvorunder Vidnerne
afhøres separat. Findes der Grund dertil, afholdes et egentlig
Søforhør □: et egentligt Forhør i Kriminalprocessens Former, hvorom
nærmere Regler findes i Lov om Søretter af 12. April 1892.
Uden for Danmark skal Søforklaring afgives enten for den Myn-
dighed, under hvilken saadanne Forretninger paa Stedet henhører,
efter Underretning til den danske Konsul, hvis en saadan findes, eller
for den danske Konsul, hvis denne har Udenrigsministeriets Bemyn-
digelse til at optage saadanne Forklaringer.
Om Skibsmandskabet. (Sølovens Kap. IV). Til Skibsmandskab hen-
regnes de af Rederen eller Skipperen paa hans Vegne ansatte Personer,
der skal udføre personligt Arbejde enten ved selve Sejladsens Ud-
førelse som Styrmænd, Maskinmestre, Matroser, Fyrbødere og Skibs-
drenge, eller paa anden Maade i Skibets Tjeneste, f. Eks. Hovmestre,
Tømmermænd, Kokke og Proviantforvaltere. Skønt saadanne Per-
soner som Læger, Restauratører, Opvartere, Telegraf-Ingeniører i
en vis Forstand hører til Skibet og er underkastet Lydighedspligt, ja
endog i Nødstilfælde (§ 108) kan beordres til Arbejde i Skibets Tje-
neste, henregnes de dog i Almindelighed ikke til Mandskabet.
For at yde Mandskabet det fornødne Værn er det foreskrevet, at
Antagelse og Afskedigelse skal ske ved Mønstring for en offentlig Embeds-