VI
SØRET
fy]
ning, Opsætsighed, Vold, Mytteri og andre Forbrydelser af Mandskabet
i Tjenesten. De fleste af disse Forseelser er Disciplinærforbrydelser,
og straffes som saadanne, for saa vidt de ikke efter deres Beskaffenhed
medfører højere Straf, f. Eks. indeholder et almenfarligt Moment,
Vold paa Person og Gods e. lign. I saa Fald vil enten Søloven selv
indeholde skærpede Bestemmelser eller den almindelige Lovgivning
være at anvende kumulativt med Søloven. Særlig kan det, for saa vidt
angaar Rømning med Hyre, bemærkes, at Sølovens § 299 ligefrem hen-
viser til almindelig borgerlig Straffelov ved at stemple Forholdet som
Bedrageri.
Det ligger uden for nærværende Fremstillings Plan at give en Frem-
stilling af Rederi og af Rederes indbyrdes Forhold, lige saa lidt som af
de forskellige formueretlige Forhold, som Søloven behandler eller af
de offentligretlige og internationale Regler vedrørende Søfarten. Hvad
navnlig de sidste angaar, gaar de ud paa at afgøre, efter hvilket Lands
Love et eller andet søretligt Spørgsmaal (f. Eks. Havari grosse, Sam-
menstød) skal bedømmes. Der har været kæmpet stærkt for at hævde
Flagets Ret, det vil sige, at Skibet kan forlange sit Hjemstavns Ret
bragt til Anvendelse, men denne Tanke er endnu langtfra gennemført.
Tværtimod er det ofte det Sted, hvor det omtvistede Faktum er sket,
eller Skibets Opholdssted, da der rejses Spørgsmaal om Ansvar, der
bliver det afgørende.