Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

VI SØFORSIKRING 699 er udfærdigede i det italienske Sprog og er udstedt i Pisa og Florens i Aarene 1385 og 1397. Fra Italien har Søforsikringen meget hurtigt bredt sig til andre Landes Handelscentrer. I Barcelona gennemførte man i 1435 en Kodi- fikation af Forsikringsretten, hvilket viser, at Forsikringsinstitutionen da allerede der maa have haft en vis Udviklingsperiode bag sig. Tid- ligt fremtræder ogsaa Søforsikringen i Nederlandene, og Paavirkningen fra Italien er her umiskendelig. Den første flanderske Søforsikring overtoges nemlig i 1370 i Brügge af to Genueser e, og fra Aarene 1444 til 1477 stammer en Række i Brügges Arkiv fundne Domme i Forsik- ringssager, af hvilke det fremgaar, at Forsikrerne i a 11 e Tilfælde har været Italienere. Ogsaa til England har Italienerne bragt Søforsikringen; i engelske Kilder omtales Assurancer — for Farter mellem London og Pisa-Livorno — første Gang i Tiden omkring 1442. At Søforsik- ringen allerede i den første Halvdel af det 16. Aar hundrede har været saa almindelig benyttet i England, at der i London havde udviklet sig fuldkommen faste Usancer for Forretningen, ses af den Omstændighed, at man ikke alene i engelske, men ogsaa i hollandske Policer fra det 16. Aarhundrede med Hensyn til Betingelserne for Forsikringen henviser til »Seerechte, Usantie unde Costume der Stadt Lunden yn Engelandt«. I Nederlandene og i England mødtes i Middelalderen Grænserne for de norditalienske og de hanseatiske S tæders specielle Handelsomraa- der, og ved deres Kontorer i Brügge og i Stahlhof i London maa de hanseatiske Købmænd have haft god Lejlighed til at gøre sig bekendt med Søforsikringens Fordele for Handel og Skibsfart. Ret mærke- ligt er det da at se, at medens den italienske Indflydelse paa Søforsik- ringens Udvikling hurtigt gjorde sig stærkt gældende i Nederlandene og England, spores den først ret sent — og ikke direkte — paa Hansestædernes særlige Handelsomraade. Grunden hertil maa sik- kert delvis søges i de hanseatiske Købmænds tilbagetrukne Levevis og i deres Ufordragelighed over for fremmede. Naar Hansestædernes Købmænd ikke straks indlemmede Søfor- sikringen i deres handelstekniske System, maa det dog tillige antages, at de faktisk havde mindre Brug for den, end f. Eks. Italienerne havde.