Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66 JOHANNES HOECK I
sammenhængende Billede af skiftende Konjunkturer, spændende over
et forholdsvis langt Tidsrum).
Den indenlandske Fart, der ved Oprettelsen omfattede Forbindel-
serne mellem København og henholdsvis Limfjordsstationerne, Fre-
dericia, Kolding og Øerne, udvidedes allerede i Halvfjerdserne ved
Overtagelse af en Række selvstændige smaa Dampskibs-Rederier,
saaledes at Selskabet meget snart blev Indehaver af samtlige Ruter
mellem København og andre danske Havne (med Undtagelse af Born-
holms) samt forskellige Ruter mellem Provinsbyerne indbyrdes.
Hertil kom Øresundsfarten. Som tidligere kort omtalt havde en
stigende Misfornøjelse med det gamle Øresunds-Kartel ført til, at
der i København i Begyndelsen af 1872 stiftedes et Dampskibsselskab
»Kjøbenhavn-Malmø« efter en den 9. Januar udgaaet Indbydelse til
Aktietegning, en Opfordring, der ogsaa fandt livlig Tilslutning paa
den anden Side af Sundet, navnlig i Lund.
Der blev straks bestilt to Jærn-Hjuldampskibe hos Burmeister &
Wain, »Gefion« og »Gylfe«. Farten blev allerede begyndt i Juni Maa-
ned med det hertil erhvervede »Arboga«, som døbtes om til »Lund«.
De forenede Interessentskaber følte sig straks meget generede
af den ny Konkurrence. Malmø-Selskabet, som var den største Part-
haver og den egentlige Hovedmodstander paa Malmø-Ruten, led alle-
rede det første Aar saa store Tab, at det ikke kunde give noget Ud-
bytte for 1872. Interessentskaberne søgte at faa Forspringet ved at
anskaffe en ny Damper »Øresund«, der blev sat i Fart i Juni 1873. Men
denne Damper viste sig at være meget kostbar at holde i Fart. Her-
til kom adskillige Sæson-Uheld, Sommeren 1873 var regnfuld, og i
Helsingborg udbrød en Kolera-Epidemi. Endelig var Publikums
Stemning afgjort paa det ny Foretagendes Side.
De forenede Interessentskaber forsøgte da at slutte Overenskomst
med den ny Konkurrent, navnlig om at drive Farten paa Malmø i
Fællesskab, mod at samtidig det nye Selskab fraskrev sig Retten til
at fare paa Helsingør og Kysten. Men de Mænd, som stod i Spidsen
for »København-Malmø« forkastede dette Tilbud. Og Miseren blev
herefter for hver Dag tydeligere for de forenede Interessentskaber,
og det endte med, at disse tilbød »København-Malmø« hele deres