Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
66 JOHANNES HOECK I sammenhængende Billede af skiftende Konjunkturer, spændende over et forholdsvis langt Tidsrum). Den indenlandske Fart, der ved Oprettelsen omfattede Forbindel- serne mellem København og henholdsvis Limfjordsstationerne, Fre- dericia, Kolding og Øerne, udvidedes allerede i Halvfjerdserne ved Overtagelse af en Række selvstændige smaa Dampskibs-Rederier, saaledes at Selskabet meget snart blev Indehaver af samtlige Ruter mellem København og andre danske Havne (med Undtagelse af Born- holms) samt forskellige Ruter mellem Provinsbyerne indbyrdes. Hertil kom Øresundsfarten. Som tidligere kort omtalt havde en stigende Misfornøjelse med det gamle Øresunds-Kartel ført til, at der i København i Begyndelsen af 1872 stiftedes et Dampskibsselskab »Kjøbenhavn-Malmø« efter en den 9. Januar udgaaet Indbydelse til Aktietegning, en Opfordring, der ogsaa fandt livlig Tilslutning paa den anden Side af Sundet, navnlig i Lund. Der blev straks bestilt to Jærn-Hjuldampskibe hos Burmeister & Wain, »Gefion« og »Gylfe«. Farten blev allerede begyndt i Juni Maa- ned med det hertil erhvervede »Arboga«, som døbtes om til »Lund«. De forenede Interessentskaber følte sig straks meget generede af den ny Konkurrence. Malmø-Selskabet, som var den største Part- haver og den egentlige Hovedmodstander paa Malmø-Ruten, led alle- rede det første Aar saa store Tab, at det ikke kunde give noget Ud- bytte for 1872. Interessentskaberne søgte at faa Forspringet ved at anskaffe en ny Damper »Øresund«, der blev sat i Fart i Juni 1873. Men denne Damper viste sig at være meget kostbar at holde i Fart. Her- til kom adskillige Sæson-Uheld, Sommeren 1873 var regnfuld, og i Helsingborg udbrød en Kolera-Epidemi. Endelig var Publikums Stemning afgjort paa det ny Foretagendes Side. De forenede Interessentskaber forsøgte da at slutte Overenskomst med den ny Konkurrent, navnlig om at drive Farten paa Malmø i Fællesskab, mod at samtidig det nye Selskab fraskrev sig Retten til at fare paa Helsingør og Kysten. Men de Mænd, som stod i Spidsen for »København-Malmø« forkastede dette Tilbud. Og Miseren blev herefter for hver Dag tydeligere for de forenede Interessentskaber, og det endte med, at disse tilbød »København-Malmø« hele deres