Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VI SØFORSIKRING 7i3
stemmelse hermed lod Policer trykke paa stemplet Papir, og derefter
indsendte Ansøgning om at faa Stempelafgiften af de Policeformularer,
der i Aarets Løb makuleredes, eller som ved Aarets Udgang ikke var
forbrugte, godtgjorte. Ansøgningen bevilgedes, og hermed havde
man da indirekte vundet den ønskede Anerkendelse af, at flere private
Assurandører havde Ret til ved samme Police at overtage Assurancer;
af Hensyn til Oktroien kunde de private blot ikke danne noget egentlig
Kompagni, d. v. s. de maatte ikke hæfte solidarisk. Den saaledes
etablerede Samvirken af Privatassurandører, der blev Oprindelsen til
den endnu bestaaende Søforsikringsforening »de private Assurandører«,
regner sin Opstaaen fra Aaret 1786.
Til Belysning af Omfanget af Kompagniets Forretninger omkring
dette Tidspunkt kan anføres, at der ved 1552 Stkr. Policer, som det
herom hedder i en Regnskabsekstrakt for Kompagniet, »fra 1. Januar
til ult. Decbr. 1785 er assureret den Capital.... Rdlr. 3,7O2,i7556/96,
hvorfor er indkommen udi Premie Rdlr. 156,218, 46«. Man var altsaa
dog — trods den efter de meget højlydte Klager at dømme ingenlunde
uvirksomme Konkurrence, der i de senere Aar fra de »particulieres«
Side var paaført Kompagniet — naaet frem til i et eneste Aar at tegne
en langt større Forsikringssum, end man i Begyndelsen tegnede til-
sammen i 5 Aar (jfr. S. 710). Og vel gik i de følgende Aar Forretningens
Omfang noget tilbage, men under Indflydelse af Tidsforholdene vandt
man snart frem igen og naaede trods den nu helt officielle Konkur-
rence, hvori man levede med »de private Assurandører«, frem til i 1795
at tegne en samlet Forsikringssum af den hidtil ukendte Størrelse af
ca. 10 Mill. Rdlr., men hermed havde man ogsaa foreløbig kulmineret.
Sammen med »de private Assurandører« var det »kgl. oktr. Sø-
Assurance Kompagni« nu under de urolige Forhold omkring Aarhun-
dredskiftet og lige til Midten af det 19. Aarhundrede vore eneste Sø-
forsikringsforetagender. Efter at Grundloven havde fastslaaet Næ-
ringsfrihedens Princip som Grundlag for vort Erhvervsliv, maatte de
endnu bestaaende Rester af tidligere Monopoler bortfalde. I 1850
havde »det kgl. oktr. Sø-Assurance-Kompagni« faaet udarbejdet og
vedtaget en ny tidssvarende Konvention, der endnu den Dag i Dag er
Grundlaget for dansk Søforsikring, og denne Konvention blev efter