Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
VI SØFORSIKRING 7i3 stemmelse hermed lod Policer trykke paa stemplet Papir, og derefter indsendte Ansøgning om at faa Stempelafgiften af de Policeformularer, der i Aarets Løb makuleredes, eller som ved Aarets Udgang ikke var forbrugte, godtgjorte. Ansøgningen bevilgedes, og hermed havde man da indirekte vundet den ønskede Anerkendelse af, at flere private Assurandører havde Ret til ved samme Police at overtage Assurancer; af Hensyn til Oktroien kunde de private blot ikke danne noget egentlig Kompagni, d. v. s. de maatte ikke hæfte solidarisk. Den saaledes etablerede Samvirken af Privatassurandører, der blev Oprindelsen til den endnu bestaaende Søforsikringsforening »de private Assurandører«, regner sin Opstaaen fra Aaret 1786. Til Belysning af Omfanget af Kompagniets Forretninger omkring dette Tidspunkt kan anføres, at der ved 1552 Stkr. Policer, som det herom hedder i en Regnskabsekstrakt for Kompagniet, »fra 1. Januar til ult. Decbr. 1785 er assureret den Capital.... Rdlr. 3,7O2,i7556/96, hvorfor er indkommen udi Premie Rdlr. 156,218, 46«. Man var altsaa dog — trods den efter de meget højlydte Klager at dømme ingenlunde uvirksomme Konkurrence, der i de senere Aar fra de »particulieres« Side var paaført Kompagniet — naaet frem til i et eneste Aar at tegne en langt større Forsikringssum, end man i Begyndelsen tegnede til- sammen i 5 Aar (jfr. S. 710). Og vel gik i de følgende Aar Forretningens Omfang noget tilbage, men under Indflydelse af Tidsforholdene vandt man snart frem igen og naaede trods den nu helt officielle Konkur- rence, hvori man levede med »de private Assurandører«, frem til i 1795 at tegne en samlet Forsikringssum af den hidtil ukendte Størrelse af ca. 10 Mill. Rdlr., men hermed havde man ogsaa foreløbig kulmineret. Sammen med »de private Assurandører« var det »kgl. oktr. Sø- Assurance Kompagni« nu under de urolige Forhold omkring Aarhun- dredskiftet og lige til Midten af det 19. Aarhundrede vore eneste Sø- forsikringsforetagender. Efter at Grundloven havde fastslaaet Næ- ringsfrihedens Princip som Grundlag for vort Erhvervsliv, maatte de endnu bestaaende Rester af tidligere Monopoler bortfalde. I 1850 havde »det kgl. oktr. Sø-Assurance-Kompagni« faaet udarbejdet og vedtaget en ny tidssvarende Konvention, der endnu den Dag i Dag er Grundlaget for dansk Søforsikring, og denne Konvention blev efter