I
SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865
69
Datidens overordentlig vidtløftige og vidt forgrenede Diskussioner
om Gennemførligheden eller Ikke-Gennemførligheden af en Havn
ved den sydlige Del af den jyske Vestkyst, enten det blev ved Fanø,
Hjerting eller Ribe, er det nu ørkesløst at komme ind paa. Selve Rigs-
dagen havde ikke megen Tro til disse Planer, og heller ikke megen
Vilje til at gøre noget for Vestjylland; desuden var den stærkt op-
tagen af den nye Forfatning (1866). Men den 6. Januar 1868 fore-
lagde daværende Indenrigsminister Estrup Folketinget et Lovforslag,
ifølge hvilket der ved Indenrigsministeriets Foranstaltning i Nær-
heden af Esbjærg anlægges en Dokhavn for Statskassens Regning,
og til hvilken der kan anvendes 600,000 Rdlr. Lovforslaget vedtoges,
og i 1873 var Esbjærg Statshavn bleven færdig. Alt var saaledes efter-
haanden lagt til Rette til, at det Forenede Dampskibsselskab kunde
gribe ind, — saafremt det erkendte og yderligere forstod at udnytte
Chancerne, samt ligeledes var sindet at se paa Sagen fra et bredere
Syn end det rent forretningsmæssige — fra et nationalt.
I 1872 indtraf en Begivenhed, som lod nogle Dele af Landet ganske
uberørt, medens den for andre antog Karakteren af en Katastrofe —
Stormfloden den 14. November. Medens det ved tidligere Begiven-
heder af denne Art, i 1825 og 1863, særlig havde været Jylland, der
maatte holde for, blev det under Stormfloden i 1872 de danske Øer,
som led mest. Om Virkningerne i den udprægede Søfartsby Marstal
skriver C. T. Høy i sin »Træk af Marstals Historie«:
»Det havde stormet flere Dage fra Vest, derfra sprang Vinden
pludselig om gennem Nordvest til Nordost. Vandet steg og steg,
indtil det naaede sit højeste om Eftermiddagen. Det stod da n'/2
Fod over daglig Vande. I Marstal ventede man stadig, at det skulde
begynde at synke, men det blev ved at stige, og for hver Tomme