VII
1?. 7?. HAMMER: HVALFANGST
745
Hvalfangsten i de nordlige Have.
Hvornaar den egentlige Hvalfangst er begyndt, er det vanskeligt
bestemt at paapege. Æren af at være Banebrydere paa dette Omraade
tilkommer formentlig Biskayerne. De drev Fiskeri som Hovederhverv,
og da de jævnlig saa deres Garn ødelagt af Hvaler, førte de en ivrig
Kamp mod disse Dyr og prøvede flere Midler for at blive disse uvel-
komne Gæster kvit; de opfandt Harpunen og opdagede efterhaanden,
at man ved Fangst af Hvaler kunde indvinde betydelig Fordel. Fra
Defensiven gik de over til Offensiven og søgte efterhaanden Hvalerne
længere og længere fra Landets Kyster.
Naar der her og i det følgende tales om Hvalfangst, gælder denne,
naar intet andet udtrykkelig siges, Fangst af Grønlandshvalen (Ret-
hvalen, Balæna mysticetus).
Da Spitsbergen i 1595 var bleven opdaget (se I Bd. S. 454), op-
dagede man med det samme, at Hvalerne holdt til ved dette Lands Ky-
ster i store Masser. Og det viste sig tillige, at de her var forholdsvis
lette at faa Bugt med. Englænderne begyndte Fangsten her i 1600 og
gjorde gældende, at Adgangen til Landets Kyster tilkom dem, dels
fordi de var de første, der havde paabegyndt Hvalfangsten her, og dels
fordi de holdt paa, at det var det Land som Hugh Willoughby havde
set i 1553 (se I Bd. S. 452). Hollænderne, som vitterligt havde opdaget
Landet, begyndte Fangsten i 1612 og holdt paa deres Ret til det som
Opdagere. Man troede dengang, at Spitsbergen var en Del af Grøn-
land, og Christian IV hævdede derfor, at Danmark havde Monopol
paa al Handel og Fiskeri paa Nordlandene. I 1615 sendte han en Eskadre
paa 3 større og 2 mindre Skibe herop under Admiral Gabriel Kruse's
Kommando. Admiralen havde Ordre til at fordre Told af alle de Skibe,
der fiskede heroppe uden dansk Pas, og skulde af disse forlange en Af-
gift af 100—200 Speciedaler, enten i rede Penge eller i Varer. Saafremt
nogen ikke godvillig vilde rette sig herefter, skulde han formaa andre
derværende Skibe til at hjælpe sig imod de genstridige og tvinge dem
med Magt. Eskadren traf nogle engelske Skibe og 11 hollandske, der
var eskorteret af 3 Orlogsmænd. Den udrettede ikke meget, men op-