744 JENS VIDEBÆK: FISKERI OG FISKEHANDEL VII
som den er det for danske Landbrugsprodukter. Da Fiskerne kun
havde de udenlandske Markedsberetninger fra de offentlige Auktioner
som kontrollerende Oplysning om, hvad de danske Fiskehandlere
tjente paa deres Fangst, begyndte Fiskerne at starte »Fiskeandelssalgs-
foreninger« for selv at tage den Fortjeneste, som Fiskehandlerne
havde ved deres Eksporthandel paa Udlandet. Det viste sig, at de bedst
ledede af disse Salgsforeninger gav Fiskerne et Merudbytte. Dette
har medført, at Startningen af disse Fiskeandelssalgsforeninger i de
sidste 5 Aar har haft en stor Udvikling. Der findes allerede ca. 80 saa-
danne Foreninger Landet over, der Provins- og Landsvis har søgt
Samarbejde. Det er en Selvfølge, at denne Bevægelse skaber Kon-
kurrence og derved fremmer saa vel Eksport som Hjemmehandelen.
At Fiskehandlernes Sammenslutninger ikke har seet mildt til denne
Bevægelse er naturligt, men det gamle Ord: »I Handel er der ikke Bro-
derskab«, hævder jo netop Frihandel som det naturlige. At Regeringen
tillægger Landets Eksportfiskehandel stor Betydning fremgaar af, at
den har ansat en Fiskeriagent i England, og udsendt Kommissioner
til Undersøgelse af det tyske Fiskemarked.
Som Fiskerihavne er Basis for alt søgaaende Fiskeri, er en energisk,
fremsynet, handelsmæssig Afsætning af Fangsten i fersk eller konser-
veret Tilstand den store Faktor, der i den sidste Menneskealder har
skabt den stærkt voksende Udvikling af Danmarks søgaaende Fisker-
flaade og Indtægten af Fiskeri paa det internationale Havomraade.
Efter de mange spredte Kilder, hvorpaa ovenstaaende lille Afhand-
ling er bygget, har jeg navnlig søgt at paavise de store Muligheder,
der er til Stede for en fortsat Udvikling af Danmarks søgaaende Fiskeri,
og er det mit Haab, at disse Muligheder vil blive udnyttede til det
yderste til Held og Gavn for Folk og Land.