Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
746 R. R. HAMMER VII
bragte to Biskayere, der maatte købe sig løs mod en temmelig stor
Pengebøde. Samtidig fik en anden dansk Eskadre under Jørgen Daa
Ordre til at krysse mellem Færøerne og Nordlandene. Denne Eskadre
opbragte nogle Fiskerskibe og tre Sørøverfartøjer, der solgtes, medens
Prisepengene fordeltes mellem bægge Eskadrer.
Striden mellem Hollænderne og Englænderne om Retten til Fiske-
riet under Spitsbergen blev mere og mere skarp. Men i 1618 kom
England, Holland og Danmark overens om at dele Fangstpladserne
imellem sig. England tog Broderparten, nemlig Strækningen fra
Sydvestpynten til 790 Br., en Strækning paa ca. 170 Sømil, hvor der
fandtes flere gode Bugter og Havne, samt den paa ca. 791/2° Br.
liggende »Engelske Havn«. Hollænderne fik »Amsterdam Øen« med
de gode Ankerpladser »Nordbay« og »Sydbay«. De Danske fik den
umiddelbart Syd for Hollændernes Del liggende 0 »Danske Ejland«
med den særdeles gode Havn Kobbebay paa 790 42* n. Br., den Havn
paa Spitsbergens Vestkyst, som senere blev mest besøgt, dels fordi
den i Regelen først bliver isfri, dels fordi der her findes særdeles god
Ankerplads med et fortrinligt Vandfyldningssted.
Noget senere satte Hamborgerne sig fast tæt Syd for »Danske Ej-
land«, i en Bugt paa Fastlandet, medens Biskayerne, som kom bagefter
og ogsaa krævede en Havn, maatte lade sig nøje med den, ofte for Is
utilgængelige Nordkyst. Man enedes om, at de forskellige Havne
skulde staa aabne for alle Nationers Skibe, saafremt de søgte ind for
Storm eller Modvind, for at fylde Vand eller for at reparere, men de
maatte under ingen Omstændigheder drive Hvalfangst eller andet
Fiskeri i en fremmed Havn, hvilket skulde markeres ved, at Harpuner
og Redskaber blev taget op af alle Baade.
I Danmark tog man kraftig fat for at faa sin Del af Udbyttet. Efter
at Gabriel Kruse's Eskadre i 1615 havde søgt at forsvare de danske
Interesser ved Spitsbergen, blev den berømte søfarende Jens Munk
i 1616 sendt ned til Biskaya for at skaffe duelige Hvalfangere. Han
hvervede 18 og førte dem til København, hvor der nu hurtigt dannedes
flere Hvalfangerselskaber, hvoraf det ene (det grønlandske Kompagni)
fik Eneret til at fange Hvaler under Grønland (Spitsbergen). Det
stiftedes i 1617 i København af Borgmester Mikkel Vibe, Raadmand