VII
HVALFANGST
747
Lorck og Klavs Condevin og fik Privilegium paa 17 Aar, men det har
næppe betalt sig; i alle Tilfælde meldes det, at Jens Munk, som var
Medlem af Kompagniet, paa de første tre Rejser tabte 1000 Rdlr., end-
skønt den første Rejse havde været ret heldig. Aarsagen til det ringe
Udbytte sagdes at være, at man ikke havde tilstrækkeligt Forraad af
Tønder, Fade og gode Bødkere. Efter at Overenskomsten om Spits-
bergen var bragt i Orden,
blev der bygget Trankoge-
rier paa Danske Ejland, og
de Danske deltog i Hval-
fangsten her, om end kun
med faa Skibe, Udbyttet har
dog næppe været stort, thi
Kompagniet hævedes alle-
rede i 1623.
I 4. og 5. Tiaar af dette
Aarhundrede var de to Brø-
dre Johan og Gøedert Braem
Sjælen i Søfarten paa de ark-
tiske Egne, de drev Hval-
fangst saa vel ved Spits-
bergen som ved Nordlan-
dene og kom ofte i alvorlig
245. Hvalfangst i Nordhavet 1413. Fra Meddelelser
om Grønland Bd. 48.
Konflikt med Hollænderne. Den danske Kyststrækning paa Spits-
bergen fik Navnet Christianshavn. Kongen opmuntrede og begun-
stigede Hvalfangsten paa bedste Maade; han søgte at beskytte Hval-
fangerskibene ved at lade dem konvoiere af Orlogsskibe, hvis Chefer
havde Ordre til at hævde den danske Højhedsret over de nordiske
Farvande. Alle Deltagerne i Brdr. BraenTs Hvalfiskefart fik i 1633
Fritagelse for al borgerlig Tynge og Tilladelse til at optage fremmede
handlende i Hvalfangstkompagniet. Folkene skulde være undergivne
Bremerholms Ret, og Kompagniet fik Tilladelse til toldfrit at udføre de
Varer, de ikke kunde sælge i København. I 1635 fik Braem Tilladelse
til at lade trykke nogle Artikelbreve, efter hvilke saa vel Officererne
paa Hvalfangsten som »det gemene Baadsfolk« skulde rette sig.