Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

748 Æ. Æ. HAMMER VII Paa Grund af vedvarende Stridigheder med Hollænderne om Ret- ten til Grønland og Spitsbergen udsendte Kongen i 1638 en Eskadre paa tre Skibe, men da Hvalerne omkring 1640 blev sjældnere, ophørte den danske Hvalfangst under Spitsbergen efterhaanden. I den derpaa følgende Periode er Efterretningerne om dansk-norsk Hvalfangst sparsomme. Under 3. April 1678 fik Bergens Indbyggere visse Friheder i Grønlandsfarten, og ved Reskript af 1. Marts 1690 blev det fastsat, at Indvaanerne i Christianssand og Arendal skulde fortsætte denne. I 1697 hjembragte fire danske Skibe 4828 Tdr. Tran, og samme Aar udstedtes Privilegium for et Kompagni i Bergen og et i København. Hvalfangstens ovenfor skildrede Guldalder varede mærkelig længe. Der gik 20—30 Aar, før Hvalerne rigtig lærte deres Fjender at kende; men langt om længe gik det op for dem, at de gjorde bedst i at trække sig tilbage fra de Steder, hvor de i Aartusinder havde haft et sikkert og behageligt Tilflugtssted. De gjorde det kun nødtvungent, Retræten var langsom, og først i Aarene 1630—40 sporede man Aftagen i Hva- lernes Antal. Til at begynde med var deres Opholdssted ikke længere borte, end at man kunde bugsere de dræbte Hvaler til Land og flænse dem ved Trankogerierne, men efterhaanden fjernede de sig mere og mere og søgte ud i de til Dels med Is opfyldte Dele af Havet, hvor Skibene i nogen Tid betænkte sig paa at følge dem. Det blev efterhaanden klart for Hvalfangerne, at de fremtidig maatte søge Hvalerne inde imellem de store Isskodser. Men her kunde almin- delige Skibe ikke længere deltage i Fangsten, fordi de ikke kunde taale de Stød mod Isen, som Sejladsen i denne nødvendigvis førte med sig. Mange af de gamle Skibe gik tabt, — i Aarene 1683—85 ikke mindre end 59 hollandske Fangstskibe af en Flaade paa 200 — og mange maatte kasseres. De øvrige forsynedes med Ishud, det vil sige dobbelt Plankelag omkring Vandlinien hele Skibet rundt og tredobbelt i Boven, endvidere maatte de i betydelig Grad forstærkes og forstøttes i Stævnen og i Lasten, hvorved de Skibe fremkom, der almindelig gaar under Navnet »Grønlandsfarere«. Hvalfangsten var nu indtraadt i en ny Periode. Skibene forlod Hjemmet i April og søgte langs Polarisens Kant Nord efter. Der var