VII
HVALFANGST
151
skulde tro, til Trods for at Havet omkring denne 0 stadig har været
Tumleplads for Hvaler, særlig af Finhvals-Slægten. Allerede i det
16. Aarhundrede udsendte Baskerne Ekspeditioner til Island, der
synes at have haft deres Hovedstation i Grundar-Fjorden i Brede-Bug-
ten (Vestisland). Islænderne sluttede sig til dem og drev med ikke
ringe Held Fangsten i de store Fjorde og Bugter fra større Baade, men
246. »Thomas Roys« og en Hvalfangerbaad klar til Fangst.
allerede midt i det 17. Aarhundrede synes denne Fangst at være næsten
ophørt paa Island. Undertiden har engelske og hollandske Hvalfan-
gere søgt Grønlandshvalen ned til Islands nordlige og vestlige Kyst,
men kun undtagelsesvis er denne saa efterstræbte Hvalart truffet under
Island. Saalænge der i Havene om Spitsbergen og Jan Mayn vrimlede
med Grønlands-Hvaler, agtede man ikke Finhvalen, der gav et langt
ringere Udbytte, var voldsommere og kraftigere i sine Bevægelser
og langt mere sejlivet, saa at man til Fangsten maatte benytte andre
og mere hurtigt dræbende Vaaben end de sædvanlige, og endda havde
man svært med at faa Bugt med den. Dette udelukker ikke, at der af
og til i det 18. Aarhundrede blev gjort ret gode Forretninger med Hval-
fangst i de islandske Farvande særlig af amerikanske, men ogsaa af