Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
758 Æ. /?. HAMMER VII engelske Hvalfangere. Fra den danske Regering har det ikke manglet paa Opfordring til at udnytte Fiskeri og Hvalfangst under Island, saaledes blev de i 1781 udstedte Præmier til Understøttelse af Hval- fangsten i Grønland i 1787 udvidet til at gælde ogsaa for Fangst under Island, og Udøverne blev fritaget for Udskrivning til Flaaden. Senere i 1823 ses det af en kgl. Forordning, at der er givet Holmen Ordre til at udlevere Skyderør og Raketter til Hvalfangst paa Island, men noget synderligt Resultat er der aldrig kommet ud af disse Bestræbelser. Fra i860 blev der taget ret kraftigt fat paa Hvalfangsten under Island, idet en Amerikaner Thomas Roys, der havde løst dansk Borgerskab, fik Tilladelse til at eta- blere et Hvalfangeretablissement i Seydis- fjord paa Østlandet. Hans Fangst var ba- seret paa de sejlivede og urolige Finhvaler, og Fremgangsmaaden ved at harpunere og dræbe dem var meget forskellig fra den almindelige, idet han benyttede helt mo- derne af ham selv konstruerede Vaaben, 247. Kaptajnløjnant O. C. Hammer, Danmarks sidste Hvalfanger. udskød Sprænggranat. I Efteraaret 1865 dannedes »det danske Fiskeriselskab«, hvis oprin- delige Plan var at udnytte Torske- og Havkalfiskerierne under Island, for at Danmark kunde faa Del i det overordentlig rige Fiskeri under Islands Kyster. Selskabet dannedes kort efter den ulykkelige Krig i 1864, og man haabede ved dette at kunne raade Bod paa nogle af de i Krigen lidte Tab, og at udvikle ny Muligheder for dansk Virksom- hed, idet man gik ud fra, at dansk Storfiskeri under Island og Fær- øerne maatte have langt større Muligheder end andre Nationers, fordi de Danske kunde benytte Havnene paa Island og Færøerne som Tilvirkningssted for Klipfisk, Trankogeri m. m. medens frem- mede Fiskere var nødsaget til at nedsalte Fangsten om Bord i deres smaa Fiskeskibe. Sjælen i Selskabet var den fra Vesterhavsøernes Forsvar kendte Kaptajnløjtnant O. C. Hammer. Direktionen bestod af 9 af Landets