758
Æ. /?. HAMMER
VII
engelske Hvalfangere. Fra den danske Regering har det ikke manglet
paa Opfordring til at udnytte Fiskeri og Hvalfangst under Island,
saaledes blev de i 1781 udstedte Præmier til Understøttelse af Hval-
fangsten i Grønland i 1787 udvidet til at gælde ogsaa for Fangst under
Island, og Udøverne blev fritaget for Udskrivning til Flaaden. Senere
i 1823 ses det af en kgl. Forordning, at der er givet Holmen Ordre
til at udlevere Skyderør og Raketter til Hvalfangst paa Island, men noget
synderligt Resultat er der aldrig kommet
ud af disse Bestræbelser.
Fra i860 blev der taget ret kraftigt fat
paa Hvalfangsten under Island, idet en
Amerikaner Thomas Roys, der havde løst
dansk Borgerskab, fik Tilladelse til at eta-
blere et Hvalfangeretablissement i Seydis-
fjord paa Østlandet. Hans Fangst var ba-
seret paa de sejlivede og urolige Finhvaler,
og Fremgangsmaaden ved at harpunere og
dræbe dem var meget forskellig fra den
almindelige, idet han benyttede helt mo-
derne af ham selv konstruerede Vaaben,
247. Kaptajnløjnant O. C. Hammer,
Danmarks sidste Hvalfanger. udskød Sprænggranat.
I Efteraaret 1865 dannedes »det danske Fiskeriselskab«, hvis oprin-
delige Plan var at udnytte Torske- og Havkalfiskerierne under Island,
for at Danmark kunde faa Del i det overordentlig rige Fiskeri under
Islands Kyster. Selskabet dannedes kort efter den ulykkelige Krig
i 1864, og man haabede ved dette at kunne raade Bod paa nogle af de
i Krigen lidte Tab, og at udvikle ny Muligheder for dansk Virksom-
hed, idet man gik ud fra, at dansk Storfiskeri under Island og Fær-
øerne maatte have langt større Muligheder end andre Nationers,
fordi de Danske kunde benytte Havnene paa Island og Færøerne
som Tilvirkningssted for Klipfisk, Trankogeri m. m. medens frem-
mede Fiskere var nødsaget til at nedsalte Fangsten om Bord i deres
smaa Fiskeskibe.
Sjælen i Selskabet var den fra Vesterhavsøernes Forsvar kendte
Kaptajnløjtnant O. C. Hammer. Direktionen bestod af 9 af Landets