Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
VII HVALFANGST 759 bedste Mænd. Hammer blev Driftsbestyrer, og det bekendte Firma Moses & Søn G. Melchior ledede den merkantile Forretningsførelse. Det viste sig imidlertid snart, at de til Ledelse af Hvalfangsten engagerede Amerikanere ikke var deres Plads voksen, og at, hvad der var værre, Raketapparaterne var i høj Grad utilfredsstillende. Amerikanerne afskedigede man, men man var det meste af Sommeren henvist til at benytte deres Raketter, som manglede den fornødne Kraft, og kun undtagelsesvis beholdt man en enkelt af de mange Hvaler, som man satte fast i. Man fik i det hele kun 6 Hvaler og Andel i 2, der drev i Land, medens nogle og tredive gik tabt efter at være dræbt eller dødelig saarede. Vel fik man i Løbet af Sommeren fra København nye Raketter, der var kraftigere,, men Granaternes Sprængning foregik ofte ved An- slaget, i Stedet for, som Meningen var, naar de var trængt helt ind i Dyrets Krop. De øvrige Skibes Virksomhed var heller ikke heldig, og Aaret endte med et meget betydeligt Underskud (60,000 Rdlr.). Man følte sig dog overbevist om, at Foretagendet var sundt og ren- tabelt, og at man, naar Børnesygdommene var overstaaet, vilde vinde de tabte Penge ind paa ny. Hertil kom endnu Sagens nationale Side; man var paa det rene med, at Amerikanerne havde nogle Aars For- spring; hvor daarligt deres Sager stod, vidste man ikke, men man vilde nødig lade en mulig betydelig Indtægtskilde komme de fremmede til gode, saalænge der var Mulighed for, at den kunde blive en dansk national Sag af stor Rækkevidde. Man besluttede derfor at fortsætte. Aktiekapitalen blev uden Vanskelighed udvidet, og i Løbet af Vinteren blev der, ved Marineministeriets Imødekommenhed, paa Søetatens Laboratorium paa Orlogsværftet anstillet en Del Prøver med nye Ra- ketter og nye Vaaben, som man mente vilde overvinde Vanskelighederne. For ikke at sætte alt ind paa den lunefulde og vanskelige Hvalfangst, gik »Thomas Roys« i Februar 1867 først paa Robbefangst i Polarisen Vest for Jan Mayn, idet man havde sikret sig flere med denne Fangst fuldt fortrolige Personer, saa vel fra Bornholm, som fra Norge. Denne Del af Foretagendet lykkedes. Thomas Roys var heldig med at komme ind i Isen paa rette Sted, og i Løbet af kort Tid havde man fuld Last, der indbragte ca. 780 Tdr. Tran og blev bragt i Land ved den paa Berufjord (Islands Sydøstkyst) oprettede Station. Man