Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VII HVALFANGST 759
bedste Mænd. Hammer blev Driftsbestyrer, og det bekendte Firma
Moses & Søn G. Melchior ledede den merkantile Forretningsførelse.
Det viste sig imidlertid snart, at de til Ledelse af Hvalfangsten
engagerede Amerikanere ikke var deres Plads voksen, og at, hvad der var
værre, Raketapparaterne var i høj Grad utilfredsstillende. Amerikanerne
afskedigede man, men man var det meste af Sommeren henvist til at
benytte deres Raketter, som manglede den fornødne Kraft, og kun
undtagelsesvis beholdt man en enkelt af de mange Hvaler, som man
satte fast i. Man fik i det hele kun 6 Hvaler og Andel i 2, der drev i
Land, medens nogle og tredive gik tabt efter at være dræbt eller dødelig
saarede. Vel fik man i Løbet af Sommeren fra København nye Raketter,
der var kraftigere,, men Granaternes Sprængning foregik ofte ved An-
slaget, i Stedet for, som Meningen var, naar de var trængt helt ind
i Dyrets Krop. De øvrige Skibes Virksomhed var heller ikke heldig,
og Aaret endte med et meget betydeligt Underskud (60,000 Rdlr.).
Man følte sig dog overbevist om, at Foretagendet var sundt og ren-
tabelt, og at man, naar Børnesygdommene var overstaaet, vilde vinde
de tabte Penge ind paa ny. Hertil kom endnu Sagens nationale Side;
man var paa det rene med, at Amerikanerne havde nogle Aars For-
spring; hvor daarligt deres Sager stod, vidste man ikke, men man vilde
nødig lade en mulig betydelig Indtægtskilde komme de fremmede til
gode, saalænge der var Mulighed for, at den kunde blive en dansk
national Sag af stor Rækkevidde. Man besluttede derfor at fortsætte.
Aktiekapitalen blev uden Vanskelighed udvidet, og i Løbet af Vinteren
blev der, ved Marineministeriets Imødekommenhed, paa Søetatens
Laboratorium paa Orlogsværftet anstillet en Del Prøver med nye Ra-
ketter og nye Vaaben, som man mente vilde overvinde Vanskelighederne.
For ikke at sætte alt ind paa den lunefulde og vanskelige Hvalfangst,
gik »Thomas Roys« i Februar 1867 først paa Robbefangst i Polarisen
Vest for Jan Mayn, idet man havde sikret sig flere med denne Fangst
fuldt fortrolige Personer, saa vel fra Bornholm, som fra Norge.
Denne Del af Foretagendet lykkedes. Thomas Roys var heldig
med at komme ind i Isen paa rette Sted, og i Løbet af kort Tid havde
man fuld Last, der indbragte ca. 780 Tdr. Tran og blev bragt i Land
ved den paa Berufjord (Islands Sydøstkyst) oprettede Station. Man