Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

76o Æ. 7?. HAMMER VII tog derefter fat paa Hvalfangsten, men Isforholdene var meget vanskelige dette Aar, Polarisen blokerede Islands Nord- og Østkyst en stor Del af Sommeren og umuliggjorde i lang Tid Besejlingen af Kyster og Fjorde. Skydevaabnene var blevet betydeligt forbedrede, men endnu klæ- bede der forskellige Mangler ved dem, som gjorde det usikkert at komme i Besiddelse af de skudte Hvaler. Udbyttet blev 14 Hvaler, medens mere end dobbelt saa stort et Antal dræbte Hvaler gik tabt. Udbyttet af de andre Fiskerier havde været nogenlunde, saa at disse betalte sig, medens Hvalfangsten gav Underskud. Man gav dog ikke tabt, men haabede stadigt, at mere fuldkomne Skydeapparater skulde klare Sagen, saa at de tabte Penge kunde ind- vindes. Ny Forsøg iværksattes paa Orlogsværftet, og i Aarene 1868—70 udsendtes de samme Skibe, men stadige Uheld forfulgte Selskabet. Det danske Fiskeriselskab maatte opløse sig, og endnu engang havde dansk Kapital lidt Skibbrud paa Hvalfangst i de nordlige Have. I Firserne blev Hvalfangsten under Island taget op paa ny, denne Gang fra Norge, men under dansk Flag. I 1880 nedsatte den berømte norske Hvalfanger Svend Foyn sig; han havde i flere Aar jaget Fin- hvalen ved Norges Kyst og var lykkeligt kommet over Vanskelig- hederne med Vaabnene. I Stedet for at jage Hvalerne fra de langsomme Hvalbaade, der skulde roes frem imod Hvalerne, udførtes Fangsten fra smaa indtil 90 Fod lange, hurtige Dampere. Fra en i Stævnen anbragt Kanon ud- skydes en svær Harpun, i Spidsen af hvilken der ligger en lille Granat, der springer inde i Hvalen. Efterhaanden fulgte flere Nordmænd efter; den ene Hvalfanger- station anlagdes efter den anden, og nu begyndte en storstilet Hval- fangst, som varede til noget ind i det tyvende Aarhundrede, men efter- haanden blev Jagten saa intensiv, at Hvalerne forlod Islands Kyster og maatte søges mange Mile ud i det aabne Hav. Ogsaa her blev de sjeldnere, og Nordmændenes Fangst maatte efterhaanden forlægges til de sydlige Polarhave. Hvalfangerne var islandske Borgere, Fangst- baadene sejlede under dansk Flag, men med norsk Besætning og blev for største Delen drevet med udenlandsk Kapital, medens Island fik en betydelig Indtægt i Form af Eksportafgift, Arbejdsløn, Skat til