VII
HVALFANGST
761
Kommune og Kirke m. m. samt efterhaanden en ikke ringe Indkomst-
skat. Handelsprodukterne var i første Række Tran og Barder, men
paa de fleste Stationer anlagdes tillige Guanofabrikker, hvor der til-
virkedes Kraftfoder, Guano og Benmel, saa at alt paa Dyret blev be-
nyttet og gjort i Penge.
Hvalfangsten paa Færøerne har ikke været drevet i de første Aar-
hundreder efter Øernes Bebyggelse. Saa vidt vides er det først i Slut-
ningen af det 16. Aarhundrede, at den for Færøerne karakteristiske
Grindefangst er begyndt. Af S tor hval har man i samme Tidsrum
kun jaget Tandhvalen, Dø giingen (Bottlenosen) og kun yderst sjeldent,
idet der i ca. 300 Aar kun er fanget 418 Stykker.. Den store Hvalfangst
af Finhval, Blaahval, Sejhval og Knølhval er derimod begyndt i 1894,
da en Nordmand oprettede den første Hvalfangerstation paa Fær-
øerne. Senere blev flere Stationer anlagt, og Hvalfangsten blev drevet
ganske paa lignende Maade som ovenfor skildret for Island.
Grindefangsten er og har siden 1584 været af overordentlig stor
Betydning for Færøerne, ikke alene paa Grund af den betydelige Ind-
tægt den bringer, men tillige fordi den i høj Grad spændende Jagt af
alle Færinger betragtes som en af deres største Forlystelser (IBd.S.485).
Grindehvalen er en Delfinart paa 6—7 Meters Længde; den har
et kort, buttet Hoved og er næsten helt sort med en lys Stribe langs
Bugen. Den kommer i smaa eller store Flokke, med indtil 3000 Styk-
ker i Flokken, som kaldes Grind.
I et Tidsrum af 232 Aar, fra hvilke Optegnelser haves, er der i 20
Aar ingen Grindehvaler fanget, i 212 Aar har der været tilsammen
850 Grindefangster, der har indbragt 117,456 Hvaler, eller i Gennem-
snit 505 Hvaler pr. Aar. Hertil maa dog lægges ca. 10%, der kommer
fra Hvaler, som er sunket under Drabet og senere flyder op som Driv-
hvaler. Disse Hvaler tilhører Finderen.