766 VERDENSKRIGENS OFRE VIII
en Mine, men en saadan Forklaring kunde ikke fremsættes over for
Dampskibet »Ester«s og en Række andre Skibes Ødelæggelse.
Baadene var i denne Tid Mandskabets eneste Haab om Redning.
Men selv i Baadene, og fjernet fra den Ladning, som tysk Politik
ikke tillod Fjenden at nyde godt af, var Besætningerne ikke altid sikre
paa at undgaa den tyske pansrede Næve. Da Mandskabet fra tremastet
Skonnert »Freden«, der 22. Maj 1917 ude i Atlanterhavet pludselig
var bleven beskudt af en tysk U-Baad, var gaaet i Baaden og havde
sat af fra det synkende Fartøj, morede U-Baadens Chef eller Mand-
skab sig med at skyde ogsaa efter Besætningen i Baaden.
I Krigens Aar har vore Sømænd, bydende og lydende, Dæksfolk
som Maskinfolk, med Døden lurende paa sig mere end nogen Sinde,
jævnt og støt gjort deres Pligt og sejlet de Tilførsler hjem, som Landet
ikke kunde undvære.
Tidt og ofte har Sømanden med sit Blod skrevet sig sit Adelsbrev
i Danmarks Historie, — sidst, men ikke mindst, i Verdenskrigens
Aar, hvor ingen Sejrskranse vinkede, ingen Fanfarer jublede, hvor
det kun gjaldt i det daglige Arbejdes graa Slid at være trofast i sin
Gerning og modigt at gøre sin Pligt til det sidste.
Ære være dem alle! Men mest dog Mindet om dem, der gik ud
og blev derude!