Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

780 ORDFORKLARINGER IX Fender d. s. s. Hviler, se der. Fire, lade en Ende løbe ud, mellem Hæn- derne eller med Tørn (Slag) om en Klampe el. 1. F- et Skøde af, et Fartøj ned, modsat hejse, bringe noget opefter. Fisk. Hul i Dækken til Masten. Ordet kom- mer af den Træklampe, der dannede en For- stærkelse af Dæksplankerne omkring Hullet, og som oprindelig havde Lighed med en kløftet Fiskehale. Fjolse, at gnide en Genstand af Træ eller Metal ind med Fedtstof ved Hænderne. F- en Kanon, en Stang. Flak, 1) en mindre Sandbanke eller -grund. Flakt Vand d. s. s. grundt Vand. 2) Hale et Skøde flakt er at hale det saa meget som muligt, saa Sejlet kommer til at staa flakt eller fladt. Flynder se Log II S. 524. Fok. Navn paa to Sejl: Stagf. trekantet Sejl, der hejses paa Fokkestaget, og et firkantet Sejl under Fokkeraaen, der er nedarvet fra Skibenes Sejlføring i Oldtiden. Navnet sættes i Forbin- delse med Ordet at fyge. Fore betegner i Sammensætninget altid hvad der hører F-toppen (Fokkemasten) eller For- rejsningen til, i Modsætning til Store... der be- tegner, hvad der hører Stortoppen og Krys... eller Mesan..., hvad der hører Krystoppen til. Forfare eller forslaa, flytte. Forhaand, den eller de Mænd, der er nærmest ved Blokken, naar der hales i en Tallieløber, i Modsætning til dem, der haler i Agterhaanden. Forhale, at f. et Skib er ved Hjælp af Trosser at hale det fra et Sted i en Havn til et andet. Forhude, at f. et Skib er at give det en Hud eller Beklædning, enten af Brædder eller Kobber- plader for at skaane Skibssiden. For godt, endeligt, vedvarende, for en Tid. Forkant, Forside. Forløber se Log II S. 524 fg. For- og Agter-Skonnert se Skonnert. Forsætning, Skibes Afdrift paa Grund af Strøm eller Vind. Forsat af sin Kurs. Fri, bl. a. uden om. At styre f. af en modgaa- ende Sejler, at holde f. Nord om Pynten, at gaa fri af Brohovedet o. s. v. Friske, opfriske, forny. At f. en Lanterne, faa den til at lyse bedre, d. s. s. trimme. Det frisker, det tager paa at blæse. Fuld Sejl, Kommando til Rorgængeren, ikke at holde Skibet nærmere til Vinden, end at denne kan fylde Raasejlene. Fuldskib, et F. eller Fregatskib har tre fuld- riggede Master (se Mast) med Raasejl paa dem alle. Billede II S. 251. Fyr, Sygdom i Træ. Guarding se Sejl. Ordet staar i Forbindelse med Gjord. Galease (Galiot). G.s Skrog minder meget om Jagtens, men den er større og fyldigere med een eller to jagtriggede Master. En enmastet G. kaldes en Jagt-Galease. Har G. to Master, da er den forreste den højeste, Stormasten, den agterste er Mesanmasten. Er Stormasten skon- nertrigget og fører den Raasejl, kaldes Fartøjet en Skonnertgalease II 233. Er Fartøjet rundgattet og har det sin Stormast ret agterligt kaldes det en Huker tgalease. Ordet G. stammer fra italiensk Galeazza, en stor Galei. Galleriet er en Udbygning paa Siden af Agter- skibet, tjener som Kloset for Besætningen agten for Masten. Gallionen. Udbygning for paa Skroget, tjener som Kloset for Besætningen foran for Masten. Gast, til Søs: Matros, Fortopsgast, Klyver- gast, Matroser som særlig gør Tjeneste paa For- toppen, eller særlig har Arbejde med Klyveren. Gat. Aabning, oftest nedskaaret i Enden af en Stang eller en Planke, i hvilken anbringes en Skive, der kan dreje rundt om en Akse, Skiv- gat. Ordet, d. s. s. engelsk Gate, Gennemgang, Port, stammer fra o.sax. gat egenti. Endetarmens Aabning og dernæst Hul, smign. Kattegat: Hav- aabningen med de mange Katte eller Grunde. Gerder, Tov, som staar fast paa Nokken af en Gaffel og tjener til at støtte denne under Sejlads. Gibbe er, naar man sejler rumskøds, at hale Mesan- bommens Yderende saa meget forefter som muligt. Gie, meget svær 5 eller 6 skaaren Tallie til Op- hejsning af særlig svære Ting. Gig, en let Baad. Gire, siges om et Skib, som under For-de-vind- sejlads afviger fra sin Kurs, snart til den ene, snart til den anden Side. Grundbetydningen er at skære skævt, smign. Snedkerens Geeringskasse. Gisse, at skønne; den gissede Plads, den Plads, hvor man efter Skøn befinder sig. Gitre, Hulskuffe. G. uden Bords er at spule Skibssiden. Givtov se Sejl. Glas. Tiden om Bord udmaaltes tidligere ved et Halvtime-Sandglas. For hver Gang Sandet var løbet ud i Glasset, blev dette vendt af Vagten, som derpaa varskoede eller selv slog paa Klok- ken i Slag for i. Glas, 2 Slag for 2., 3 Slag for 3 o. s. v. Fire Timers Vagt drejede altsaa med 8 Glas, i Glas bliver saaledes Kl. i21/2, 4’/a, 8V2, 2 Glas Kl. i, 5, 9 o. s. v. 8 Glas Kl. 4, 8 12. G. bruges stadig som praktisk Tidbetegnelse om Bord, selv om Brugen af Sandglasset er ophørt. (Brugt sidste Gang til Orlogs i Fregatten »Dan- mark« 1869). Gods er Udtryk for Tovværk, Rundholter o. a. om Bord. Tømmermandens Gods, f. Eks. de Gen- stande der henhører under denne Haandværker. Alt Tovværk, som hører til Rigningen deles i Staaende G., de Tov, der staar fast og tjener til Rejsnings Forstøtning som Stag, Vant, Bar- duner, og Løbende Gods, det Tovværk, der tje- ner til at manøvrere Ræer og Sejl med, som Bra- ser, Skøder o. 1. G. paa Stortoppen se II 475.