Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

IX ORDFORKLARINGER 781 Haardt, give h. Ror er at lægge Roret helt i Borde. Hals se bide-de-Vind og Sejl. Hanefod er en delta-formet Tovforbindelse, der tjener til at fordele et Træk over en større Stræk- ning, f. Eks. Buglinernes i Liget af et Sejl (se Sejl). Hejse, løfte noget ved at hale til sig i Modsæt- ning til fire. Heks, et Kædeled, som kan aabnes og hvorved man h. to Led af en Kæde sammen; h. en Kæde i en Ankerring o. s. v. Hellegat, et Rum forude i Orlogsskibe, hvor Baadsmanden eller Tømmermanden har sit Gods. Afledes af Hel og Gat og betyder saaledes et ube- hageligt Sted, Hundehul, Helvedshul. Helligdag, Steder paa Træ eller Jærn, hvor Maleren har glemt at føre Maling paa og som saaledes ved deres Barhed antyder, at der ikke har været arbejdet paa dem. Hold, 1) Afdeling: et Hold Matroser afløser et andet. — 2) H. Afstand, han kom paa Prajeh., d. e. saa nær, at man kunde raabe til ham. Holde an, h. fast; h. af, dreje af fra Vinden; h. i et Mærke, styre i et bestemt Mærke. Hov, sætte f. Eks. Bramstangen om H. er at bringe Foden, Hoven, af Br.stangen, paa Plads, naar den tages op, saa Slutholtet kan slaas for. Hummergat, Hul, aflang Aabning, i et Rund- holdt (f. Eks. en Bramstang), gennem hvilket der — over en Hakskive — løber et Tov til at hejse vedkommende Rundholt op i. Kommer af oldn. hunbora, hvor hun betyder Mastetoppen, alt- saa en Udboring i Mastetoppen. Hviler, kugle- eller cylinderformet Sejldugs- pose, fyldt med Korkstumper eller Brand- gods, til at tage mod Stød naar man lægger til Bolværk eller klapper langs Siden af et andet Fartøj. Hus, at komme i H., f. Eks. et Tov, en Del af et Sejl, er at komme i Bekneb (neml. i Huset, Rammen) af en Blok. Hæk, den agterste Del af Skibet, der, ved en Forlængelse af Skibets Sider og en tværskibs Forbindelse (Spejlet) mellem disse, rager ud agten for Agterstævnen. — I en Orlogschalup er Hækken det lille Rum agter, i hvilken Kvarter- mestren sidder og styrer. Højere. Ikke h.! Kommando til Rorgængeren, at han ikke maa komme nærmere til Vinden. Modsætning til Ikke-lavere. Et Skib ligger h. end et andet, naar det ligger nærmere ved Vinden. Hønserumpe, forældet Udtryk for et smalt højt opløbende Agterskib, Englændernes »pink- sterned« se II S. 227. Jagt. Fartøj paa omkr. 50 Tons, m. fladt Spejl og højt For- og Agterskib og m. een Mast uden Stang men derimod med en ret høj, i Reglen noget for efter staget Top. Betegnelsen J. be- nyttes fra henimod Midten af det ig. Aarhdr. for Lystfartøjer; derfor Yacht-club. Paa Tegningen af en Jagt I S. 667 er A Klyver- bommen, der i sin yderste Ende, Nokken, har en Jærnbøjle, i hvilken C Jagerbommen vises ud, naar Jageren skal føres. B Klyveren, a dennes Ud- og f dens Indhaler; g Klyverfald, h og i Klyverskøder, k Klyverstander, b er Trædetovet under Klyverbommen, c Klyverbar duner, d Vaterstaget og e Taljen til at sætte dette med. D Jageren, 1 Jagerfald, m og n Jagerskøder. E Masten, hvis øverste Top viser lidt forover. Godset (se dette O.) hviler paa paaspigrede Træ- stykker. Masten støttes forefter ved o Fokke- staget, til Siderne ved s Vantene, 3 svære Tov med Jomfruer, Talliereb og Vævlinger, og agter efter ved p Hangeren med q Mantelen og r Man- teltallien. F Stagfokken, der hejses ved u Stag- fokkefald og vandrer med sine Løjerter paa Fokkestaget, v Stagfokkeskødet vandrer paa en Løjbom, der gaar tværs over Dækket. Ved Hjælp af et kort Tov f Ørefignet, kan Stagfok- kens Skødbarm (se dette O.) fanges ud til luv Vant, naar Sejlet under Stagvending skal holdes bak. G Bredf okker aaen, der hejses i y Bredfokke- fald, medens H Bredfokken hales ud under Raaen ved x Udhalerne og Raaen kajes og brases ved d' Bekajeren, z er Bredfokkeskødet. L er Storsejlet, der er underslaaet (fastgjort til) K Gaffelen, lidset til Masten ved Lidsetovet c’, der er for- synet med Kloder (se d. O.) for bedre at kunne glide paa Masten, og som hales ud paa J Stor- sejlsbommen med Skødet; paa Bommen staar K, Bomskødet, hvis underste Blok vandrer paa en Løj bom, der gaar tværs over Fartøjet. Bommens inderste Ende er forsynet med en dyb Jærnhage, en Svanehals, der passer ned i en Øjebolt paa Agterkant af Masten. Ved Hjælp af Bomdirken og den dertil hørende Tallie 0 kan den yderste Ende af Bommen løftes, dirkes op. Den inderste Del af K Gaffelen griber med en Klo om Masten og holdes ind til den ved en Strop. Gaffelen hejses i Klofald og i b’ Pikfald, der staar fast i e’ Hane- foden paa Gaffelen; i a’ Flagfald hejses Flaget. Jolle, 1) en mindre Baad. — 2) Et Tov, der farer gennem en enkelt Blok til at hejse lettere Ting med, Bram- og Bovenbr.-Stængerne hejses saaledes i Joller. Jomfru. Rund Skive af Træ med Skølp i Kanten og forsynet med tre eller fire Huller. To Jomfruer med tilhørende Talliereb gennem Hul- lerne gør samme Tjeneste som en Tallie, men bruges kun til at sætte Vantene med, se II S. 475. Judasøren, de to Træer i Boven, som løber op paa hver sin Side af Stævntræet, mellem dette og Klysset, og saa højt op over Stævnen, at de støtter Sprydet, som vises ud imellem dem. Ligheden med et Par Øren er tydelig nok, Forbindelsen med Judas derimod uklar. Paa Fransk hedder de ejendommelig nok: Apostlene. Kabel eller K-tov, det sværeste Tov om Bord; i sin Tid, da Skibene ikke havde Ankerkæder,