Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

782 ORDFORKLARINGER IX benyttet som Ankertov. Afledes af Latin capu- lum, et Tov, af capere, at gribe. Kabellaring, et smækrere Tov end K.tovet, som brugtes til at sy fast til dette ved Hjælp af Ka- bellar sej singer under Kabellar musene, for at hive Ankertovet hjem, da dette var for uhandleligt at vise omkring Spillet. Kabellarmus, Fortykninger af Skibmandsgarn som lægges paa Ankertovet, imod hvilke Kabel- larsejsingerne (se II S. 627) stopper, naar de tages om dette, for at hive det ind. Kabellængde, en K. er 100 Favne. Bruges ved Afstandsbedømmelser paa Søen. Kadrejer. Handelsmand, som fra Baad sælger Varer til Søfolk om Bord. Af holl. draajen (drive frem og tilbage) og Kaj. Kalfatre, er at digte Naaderne i et Dæk og en Skibsside ved med Hammer og Jærn at drive Værk ned i dem, efter at man har »vækket« dem d. e. aabnet dem med et Sætjærn eller en Vække- klamai, og derefter hælde dem over med flydende Beg. Afledes af arabisk qalafa, at tjære et Skib. Kalv, et tyndere Tov (en »Dugt«) som lægges i Midten af det svære firslaaede Tovværk, for at give det bedre Runding. Ogsaa om den Line som bruges til at trense en Trosse med. Ordet K. anvendes i Dansk undertiden om noget mindre inden i eller ved Siden af noget større, Kalvø f. Eks. er en lille 0 ved Siden af en større, opfattet som en Unge ved Siden af Moderen. Kant, sætte Sejlene k. er at stille dem rigtigt i Forhold til Vinden. K. og Klar, betyder helt færdig. Kaplak, er et Tillæg til Fragten, som tilfalder Kaptajnen. Kommer fra Hollandsk Kaplaken, egenti. Tøj (laken) til en Hue, idet Afladeren i gamle Dage forærede Kaptajnen Tøj til en Hue for at han skulde passe særlig godt paa hans Gods. K. hedder i Overensstemmelse dermed hatmoney paa Engelsk og chapeau paa Fransk. Kapsejse, vælte omkuld, mulig en Forvansk- ning af spansk cabezear at falde forover. Karakter, Kendemærke paa Sejl og Flag. Kat. Strafferedskab om Bord i gamle Dage. Katten, Tallie, hvormed Ankeret, efter at det er hevet for Klysset, hejses op under Kran- bjælken. Katløberen skæres (vises) mellem Ski- ver i Kranbjælken og Katblokken, en treskivet Jærnblok med fast Hage, der huggedes i Anker- ringen II S. 621 y' og z’. Katte, at k. Ankret; at k. en Ende, bevikle Tampen af en Ende. Kending, man faar K. af Land, naar Landet viser sig. K-bogstaver, et Skibs særlige Mærke for dets Navn 1 den internationale Signalbog. Kimming, Horisonten. Kinke, haard Krænge, Øje i et Tov, der fremkommer naar Bugterne ikke rettes ud efter deres Bøjning. Kippe. Man kipper Ankeret se II S. 620. Flaget k-r man ved at hale det ned og hejse det igen flere Gange som Hilsen. Af oldnord. Kippa, som betyder at nappe, rykke. Klaade. Klods med Hul i, gennem hvilket der farer en Ende. Klamaj, et Jærnblad paa et Skaft, som benyt- tes til at kalfatre Naaderne med. Klare, at k. op er at gøre ryddeligt, at bringe i Orden. Klart Skib! er Signal til at gøre Skibet fær- digt til Kamp. Klinkbygning se I S. 81. Klos, engelsk close, tæt op ad. Klyver, et trekantet Forsejl, der paa større Skibe farer paa Staget eller K-Standeren fra Top- pen af Forstangen til Nokken af K.-bommen, paa mindre Skibe eller Baade fra Masten til Nok- ken af Sprydet eller Udlæggeren. Kommer af hollandsk Kluiver, hvis første Led en kluif eller Klo, af de kloformede Hager, med hvilke Sejlet glider op og ned paa Staget. Klæde, at lægge en Klædning, d. v. s. en Plan- ke eller en Forbindelse af Planker, f. Eks. paa et Sted paa Skibssiden for at skaane denne mod Stød og Slag, eller at bevikle et Tov for at skærme det mod Skamfiling. K. en Jomfru er at ind- binde en Jomfru og klæde den og Tallierebet m. Sejldug. Knage, i Forlængelse af Rattets Radier er der i dets Omkreds anbragt Knager, hvormed Ror- gængeren drejer Rattet. En K.-Styrbord eller Bagbord betyder en ubetydelig Drejning i den beordrede Retning. Knibe til Vinden er at lægge saa nær til Vinden som muligt. Knob, d. s. s. en Knude. Man har mange Knobe om Bord. Oftest forekommer Udtrykket at løbe saa og saa mange Knob, se Logning. Knobning, Kunsten at lave Knobe, som baade knyttes og syes (f. Eks. tyrkisk Knob). Knæ. Betegnelse for forskelligt af Naturen vinkeldannet Tømmer i Skibets Bygning. Koble, tælle sammen: K. Kurser sammen, (i Bestikregning) forbinde. Kobryg, en Landgangsbro, bestaaende af to eller flere Planker med Tværrevler som Trin. Derefter Forbindelsen paa hver Side langs Ku- len fra Skanse til Bak (se Dæk). Koffilnagle, runde Nagler af Træ, Jærn eller Messing til at kaste de løbende Ender til ved (d. v. s. gøre dem fast ved). K.-rne sidder i Reg- len i Naglebænke, smalle Plankestykker, der an- bringes paa Kant inden Bords. K.-rne kan ogsaa sidde i en Ring om Masten. Kordel, smækkert Tov (Fransk: cordelle). Sværere Tov er i Reglen slaaet (snoet) af tre Kordeler. Kous, Jærnring med en Skølp til Indbinding i et Tov. Krap, kort, stejl. K. Sø. Kravelbygning I S. 113. Krig, et Træknæ eller Krumtømmer der styr-