Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80 JOHANNES H0ECK
til Gengæld Indenrigsfarten en Indtægts-Fremgang paa 107,000 Kr.
eller næsten 20% mod Aaret i Forvejen. Kong Christian IX's og Dron-
ning Louises Guldbryllup i Maj drog Mængder af skuelystne fra
hele Landet til Hovedstaden. Ogsaa fra Udlandet kom mange Danske
hjem paa Besøg, adskillige langvejs fra. Blandt disse sidste var ogsaa
Kaptajn H. N. Andersen fra Siam, en dengang 40-aarig Mand, Chef
for det unge Firma Andersen & Co. i Bangkok. Hvilken Betydning
dette Besøg, der i de nærmeste Aar skulde efterfølges af adskillige andre,
fik for Fremtiden, vil fremgaa af den senere Omtale af Østasiatisk
Kompagnis Dannelse.
Det sidste Halvaar kom de lavere Kulpriser det Forenedes hele Drift
til gode. Det Forenede blev mere og mere den store Trafik-Formidler
mellem Provinssøkøbstæderne og Hovedstaden. De faste Rute-Baades
Afgang fra de enkelte større eller mindre Havne en eller to Gange
om Ugen blev ligesom højtidelige eller festlige Øjeblikke i Provins-
byernes Liv, samtidig fastslaaende det paagældende Samfunds Til-
hørighed til et større levende Danmark.
I 1893 fik Danmark imidlertid en Isvinter, som vil huskes af
mange. Sundet og Bælterne lagde til. Ikke alene mellem Helsingør
og Helsingborg var der livlig Trafik til Fods og med Slæder over
Isen, men endog mellem København og Malmø. Østersølandene
blev søværts afskaarne fra Omverdenen, hvilket varede lige til den 8.
Marts, da endelig de første Dampere slap gennem Drogden. Til Gen-
gæld blev Efteraaret godt. Rusland, der Aaret forud havde haft en
meget daarlig Høst, fik nu en aldeles glimrende.
Den i. August udløb imidlertid den hidtil bestaaende Handels-
traktat mellem Rusland og Tyskland uden Fornyelse, og der udbrød
nu en formelig Toldkrig mellem de to Riger. Under disse Omstændig-
heder kunde det ikke nytte som hidtil at lade Selskabets Hamborger-
Baade ikke alene gaa til Stettin, men ogsaa til Riga og Libau, da endog
Varer, som blot transiterede over Tyskland, ramtes af ekstraordinært
høje Toldpaalæg i de russiske Havne. Overhovedet voldte det af
denne Toldkrig skabte Krav paa Oprindelses-Certifikater for alle
til Rusland gaaende Varer store Vanskeligheder og forhindrede da
bl. a. ogsaa vore handlende i at udnytte Situationen. Da Forhol-