Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

92 Danske FrF-Nceringsplanter. Hestebsnnen dyrkes nu meget sjældent her i Landet (1888 kun 341 Tdr. Land). Med Hensyn til Dyrkningsvilkaarene forholder den sig omtrent som Mrter, stiller maafle lidt stsrre Fordringer til Jorden, men trives i øvrigt godt selv paa temmelig lette Jorder, naar disse kun ikke ere for tørre. Da man saa godt som aldrig vil dyrke et helt Skifte med Bonner, kllnne de passende anbringes i Rodfrngt- eller Staldfoderstiftet. Gsdsknin- gen og Efteraarsbehandlingen af Jorden er da ganste som til Roer, idet det i Regelen vil vcere rigtigt ogsaa at staldgode til Bonnerne. De maa lige- som SErterne saas saa tidligt, som paa nogen Maade muligt. De bsr altid radsaas, og Afstanden bsr vcere saa stor, at man kan radrense ganste som i Roemarken. I Mangel af Radsaamastine kammer man op og bredsaar Bsnnerne, der da komme til at staa i Rækker, efter at Kammene ere jæv- nede med en omvendt Harve. De kunne ogsaa saas i hver tredje Fure efter Plov. De bsr dcekkes med mindst 3 Tom. Jord. Saamcengden bsr være c. 12 Skpr. pr. Td. Land. Efter en nogenlunde stcerk Dækning ville de i Regelen kunne taale en overfladelig Harvning et Par Uger efter Saa- ningen. Senere passes de med Radrensning i Lighed med Roerne. I Blomstringstiden ere Hestebonnerne overordentlig stærkt efterstræbte af Bladlus, der i kort Tid kunne odelcegge en Bonnemark fuldstændigt. I det store gives der næppe noget andet Middel til Forebyggelse heraf end en saa tidlig Saaning, at Blomstringen indtræder, for Bladlusene fremkomme i stor Mængde. Hosten foretages, naar de fleste Bælge ere sorte og indtorrede. De hugges med Le eller rykkes op, bindes i smaa Neg og sættes straks i Hobe ligesom Korn. En vellykket Bsnnemark kan give over 20 Fold; men ikke sjældent gaa Foldene ned til 6—8 og derunder. 12 Fold maa regnes for en jævn god Host. Sturst og sikrest Afgrsde af Mrter og Bonner vil man ofte kllnne vente ved at saa begge sammenblandede, enten ved Radsaaning indtil et Par Skpr. LErter mellem Bonnerne eller ved Bredsaaning et Par Skpr. Bonner mellem LErterne. Lupin (Lupinus) omfatter et meget stort Antal Arter, en- saavel som fleraarige, hvoraf enkelte dyrkes som Prydplanter i vore Haver. De fleste af Lupinarterne have hjemme i Middelhavsegnene, hvor de have været dyrkede fra ældgammel Tid blandt andet som Godmngsplanter. Hos os har Lupindyrkningen uden for Haverne ikke været kendt mere end knap 40 Aar. Det var da navnlig den hvide, blaa og gule Lupin, der bleve indforte og dyrkede, dels til Fro og Foder, men dog mest til Grongodflning, hvortil de absolut ogsaa egne sig bedst. — De tre nævnte Arter dyrkes fremdeles her i Landet, men dog mest den gule. De udmærke sig alle tre ved at vokse særdeles kraftigt paa den simpleste Sandjord, idet de have en meget stcerk Top og en meget dybtgaaende og stærkt udviklet Rod, der næsten overalt viser sig med stærkt udviklede Knold- udvcekster (se 1ste Bind S. 37 Fig. 13), iscer paa den tykkere Del. Paa