Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bælgsccd. 91 man störst Fordel af, naar de dyrkes efter Vaarsæd og som ForfrUgt for Vintersæd. I en Sommer, i hvilken de ikke vokse kraftigt til, eller hvis man forsommer al Rensning imellem dem, kan der produceres saa meget UkrUdts- sro i LErtemarkm, at det kan være meget betænkeligt at saa Vaarsced efter dem. Saasceden bsr tilberedes med stor Omhn, idet man maa drage Omsorg for at saa saavel fremmede Sorter som stærkt ormstnkne, daarligt Udviklede eller fladslaaede Frs fjernede. Tidligere var det almindeligt, at de haand- pilledes om Vinteraftenerne. Finder man dette Uoverkommeligt, maa de be- handles omhyggeligt paa Sold af forstellig Mastestsrrelse, hvorved noget tages ovenfra, noget nedenfra; hvis de fluttelig behandles paa et „Rulle- bræt", kan man faa næsten fejlfri Saacerter. Saaning. Da rettidig Modning er af afgsrende Betydning for ALrterne, maa de saas meget tidligt, sidst i Marts eller forst i April, selv om Jorden endnu ikke er fuldstændig bekvem. Nogen Nattefrost taale de godt. Tyk Udsæd fremmer ligeledes Modningen og bidrager til at kvæle Ukrndtet. Af smaafrsede Sorter bsr saas mindst 10 Skpr., af storfroede 12—13 Skpr. pr. Td. Ld. Ved Bredsaaning dækkes de bedst med Skrcelle- plov. Ved Radsaaning, der bor foretrækkes, gives en Rcekkeafstand af ca. 10 Tom., for at der kan hakkes en Gang eller to. Host. Naar Bladene ere visne, og de fleste Bælge tørre, bor LErterne hostes. Hngningen saavel som den senere Behandling ved Vending og Hjem- ksrsel bor foretages med stor Varsomhed, da der ellers let spildes en be- tydelig Del af det bedste Frs. I det hele maa der rsres saa lidt ved dem som mnligt. Undertiden aftcerstes de paa Sejl i Marken. Har man ikke kunnet faa Frsene fuldstændig haarde inden Tærskningen, maa de bredes ud paa et Loft, i Solen eller lign., da de ellers let mugne. AfgrodensStorrelse veksler overmaade stærkt. 12—14Fold maa anses for en god Afgrsde, men denne gaar ikke sjældent ned til 5 og op til 20 Fold. I Stedet for Renudsced vil det ofte vcere hensigtsmæssigt at indblande 1—2 Skpr. IErter i 9—10 Skpr. Havre; denne vil ikke herved give syn- derlig mindre Afgrsde, og i Tilgift vil man da kunne paaregne 1—3 Tdr. ZErter, der let kan sorteres fra Havren. Bsnnevikke (Vicia Faba). Denne regnes oftest til samme Slægt som Fodervikke. As B. findes ikke faa For- mer, der kunne henfores til to Varieteter: 1) Storfroet B. (V.F. var. megalosperma) med store, flade Fro, og lange, brede Bælge; hertil Windsor-, Mazagan- og Valskbonne, alle uden Betydning for vort Landbrug. 2) Smaafroet B. (var. equina) med mindre og forholdsvis længere og tykkere Fro og mindre Bælge dyrkes under Navn af Heste- bønne (se Farvetavlen). Sorterne heraf adstilles navnlig ved Froenes Størrelse, Form og Farve. De storfroede Sorter som Halberstadter, Granton o. fl. dyrkes med Rette mest.