Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

90 Danske Fr^-Ncrringsplanter. Sorter, mellem hvilke der dog er jævne Overgange; de fleste hvidblomstrede med Und- tagelse af nogle blaa og grønne Sorter ere tidlige eller halvtidlige, medens Flertallet af de rodblomstrede ere mer eller mindre sildigmodne; herfra gives dog en Del Undtagelser. I Almindelighed kan det siges, at de sildige og halvsildige Sorter knnne give den stsrste Afgrsde, na ar det lykkes at faa dem modne i rette Tid og godt indbjcergede; men dette beror i saa hsj Grad paa Vejrforholdene, at man i Regelen vil staa sig bedst ved at dyrke de tidligmodne Sorter; til HusholdningsbrUg altsaa en tidlig, gulfroet Form, til Foderbrug en tidlig eller halvtidlig graafroet, „blakket" eller punkteret Form. I de senere Aar har en tidligmoden, gul, storfroet Sort under Navn af Victoria- cert vundet nogen Udbredelse. Den afgiver en smuk Handels- og Husholdningsvare, men giver temmelig lille Afgrode og kan i den Henseende næppe maale sig med tidlige, gule, middelstore Former, der fra ældre Tid have været dyrkede og endnu findes paa Sjælland. Af Foderærter sindes fortrinlige, temmelig tidlige, lokale Former paa flere af de sydlige Oer, saaledes paa Falster og Glccno, ligesom der ogsaa gives gode, tidlige, engelske Foder- ærter. De blaa- og gronfroede (hvidblomstrede), der anvendes baade til Husholdnings- og Foderbrug, synes næsten alle at o ære meget usikre. De saakaldte „lollandske Rosiner" kunne undertiden give gode Asgroder, men ere temmelig sildige og synes at kræve god Jord. De navnlig i Sverige og Tyflland dyrkede „Pelufler" ere meget sildige, give en stor samlet Afgrode, men egne sig bedre i Blanding med Havre til Staldfoder end til Modenhed. Beslægtet med disse er Vinterært, der saas om Efteraaret i Blanding med Rug og er nogenlunde haardfor. I meget vaade eller meget tørre Somre mislykkes LErterne som oftest. I forste Tilfælde vedblive de at vokse uden at modnes, give en Mængde Halm, men lidet Kerne, og begge Dele blive af liden eller ingen Værdi. I tørre Somre visne Planterne, for der er ansat Bælge. Overfor Tem- peratnr- og Vindforholdene ere de derimod temmelig ufslsomme. Til Jordbunden stille de for saa vidt ikke store Krav, som de ofte trives godt baade paa Ler-, Muld- og temmelig lette Sandjorder. Störst Betydning har det), at Jordbunden ikke er for tør; en nogenlunde vandholdig, dog ikke snr Undergrund er en Betingelse for en sikker ZErtedyrkning. Det antages af nogle, at Dræningen har bidraget til at gøre Wrtedyrkningen mere Usikker, end den tidligere var. Gsdning. Da Mrterne paa sund Agerjord formaa at forsyne sig med Kvælstof fra Luften, lønner det sig ikke at anvende Staldgodning eller anden kvcelstofholdig Godning, der endog kan gore Skade ved at forhale Modningen. Derimod stille de store Krav til mineralste Næringsstoffer, navnlig Fosfor- syre, Kali (og Kalk), og Anvendelsen heraf vil ofte være meget lonnende. Naar ZErterne ikke ville „koge nd", synes dette ofte at hænge sammen med Man- gel paa tilgængelig Kalincering i Jorden, og Anvendelse af dette Gsdningsstof synes ofte at svare bedre Regning til LErter end til de fleste andre Afgroder. I Sædskiftet bor Wrterne have Plads mellem to Kornafgrsder. Den store Vcerdi, de have i Sædstiftet ved at berige Jorden med Kvælstof, gore Jorden bekvem, og, hvis de lykkes godt, tillige ved at rense Jorden, drager