Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Boelgscrd. 89 30 Aar er Arealet med LErter og Bsnner aftaget fra c. 76,000 til 30,000 Tdr. Land, og om end Dyrkning af Lupiner er lidt i Tiltagen, indtager denne dog ogsaa et meget begrænset Areal. Dette er for saa vidt et Uheldigt Forhold, som de nævnte Arter hver paa sin Vis i flere Henseender hore til vore værdifuldeste Kulturplanter. De ere saaledes dels værdifulde Foder- planter, dels fortrinlige Grsngsdningsplanter. Vellykkede og behandlede paa rette Maade ere de i hsj Grad rensende Afgroder. Ved at de med deres dybtgaaende Rsdder tage en betydelig Del af Næringen fra Undergrunden og saaledes stille mindre Krav til Overgrundens Gsdmngskraft, blive de et værdifuldt Led i Sædskiftet. Paa Grund af dm stærke Rodndvikling og rige Bladfylde efterlade de Jorden i en saa bekvem Tilstand som næppe nogen anden Afgrode. Endelig have de særlig Værdi som Kvcelstofsamlere (se 1. Bind S. 32). Aarsagen til, at de dyrkes saa lidt, maa nærmest ssges i den Omstændighed, at de ere meget usikre Afgroder, der vel i gunstige Aar kunne give en meget værdifuld Host, men som ikke sjældent mislykkes næsten fuldstændig Denne Usikkerhed hidrsrer dels fra, at de efterstræbes i huj Grad af Snyltesvampe og Insekter, dels ere de meget fslsomme over for Vejrforholdene, hvorhos de, om end ikke særlig fordringsfulde over for Jord- bunden, ere temmelig lnnefUlde med Hensyn til Voksepladsen. — Som Kvcel- stofsamlere stille de store Krav til Jordens Indhold af Mineralncering (Fos- forsyre, Kali og Kalk), og Anvendelsen heraf vil ofte Deere mere lsnnende til Bcelgsæd end til de fleste andre Afgrsder. Som almindelige Betingelser for en lsnnende' Bcelgsædavl maa nævnes Passende Anvendelse af Kunstgodning, rigtigt Valg af Sorter, rettidig Saa- ning samt særlig Omhu ved Jndhsstningen. Mrt (Pisum). De mangfoldige dyrkede Former af Mrt henfores almindelig til to Arter, idet alle Former med hvide Blomster og (for Markærters Vedkommende) kuglerunde, gule, blaalige eller grønne Fro antages at stamme fra Sced-Wrt (P. sativum), medens de meb flerfarvede Blomster, i Regelen rodlig anloben Bladgrund og mere eller mindre ujævne, graa, brune, spættede, olivengronlige eller „blakkede" Fro stamme fra Agerært (P. arvense). Af Markærter (Foder- og Kogeærter) forekomme mindst 100 forskellige Former. Disse afvige fra hverandre m. H. t. Frsenes Form, Farve, Storrelse og Smag, Stænge- lens Hojde og Forgreningsevne, Bladenes Farvenuance, Antal Smaablade, Blomstens Farve, Bælgens Storrelse, Form og Farve, Ydeevne, Tidlighed, Modstandsevne mod Sygdomme o. s. v. Efter disse Egenstaber maa man gore sit Balg af Sorter til Dyrk- ning. Da det kun er de færreste Sorter, der have nogenlunde bestemte Navne, efter hvilke man kan vente at faa dem i Handelen, er det umuligt at udpege bestemt navn- givne Sorter som be, der bor foretrækkes. I Praksis kunne de inddeles i Kogeærter og Foderærter. Til de forste hore de hvidblomstrede, rundfroede Former, medens de fleste med flerfarvede (rode) Blomster og ujævne Fro ere mer eller mindre bitre og sæd- vanlig kun egne sig til Foderbrug. De kunne endvidere inddeles i tidlige og sildige