Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

88 Danske Fr^-Nceringsplanter. morden ikke er alt for los. Den bruges derfor ogsaa som Middel til at kvæle Senegræs, og dens Plads i Sædskiftet er i Regelen i gammel, omplsjet og behandlet Gronjord fornd for Rug. — Som Grsnsoderplante dyrkes den af og til overalt i Landet, dels alene og dels blandet med gul Sennep, Byg eller Havre. Froet taaler ikke mere end 3—4 Tommers Dækning, det saas helst i nyplojet Jord og nedbringes med en let Harve Udsæden er 80-120 Pd. pr. Td. L. Den saas sidst i Maj. Til Grsn- foder kan den saas senere, dog ikke senere end forst i AugUst. I Lobet af 3 Maaneder er den moden til at hostes. Den afhllgges da som Kornet og stilles i smaa, spidse Hobe, som henstaa enkeltvis paa Marken, indtil de ere tørre og kunne hjemksres. Boghvedens trekantede og sortebrune Frs ligner nærmest Byg i kemist Sammensætning, dog af lidt mindre Næringsindhold og mere Trcestof. Det brUges ogsaa paa samme Maade som dette til Gryn og Mel, sjældnere til KreatUrfoder. Frsstallen, der udgor c. 40 pCt. af hele Frsets Vægt, bruges som et godt Pakningsmateriale. — Halmen er et godt Foder, naar B. er hostet godt, men oste maa den blandes med anden tor Halm for at undgaa at mugne. Gron Boghvede er omtrent af samme Indhold som gron Vikke- havre, i Stedet for hvilken den ogsaa ofte bruges, men dens Ydeevne staar dog langt tilbage for denne. . Eksempelvis skal anfores, at paa hoj, los, mager Sandjord ved Aflov hostedes i Aarene 1890—92 paa en Mark gennemsnitlig af Solvboghvede 1703 Pd. Ho oa 2927 Pd. Ho efter henholdsvis tidlig og sildigere Udsæd, medens Vikkehavren paa 'samme Icaik gav 4233 Pd. Ho pr. Td. L. Paa god lermuldet Jord avledes 1893 af Solvboq- i7nnnT°^b' = 2760 Stedens Vikkehavren paa samme Mark gav 17000 Pd- Gronvcrgt — 6100 Pd. Ho. pr. Td. Land. Solvboghvede (F. e. argentum), der er en kulturform af alm. B., har sslvgraa Frsstal, lidt hsjere Vækst og bruges i Regelen til Grsnfoder- dens Ideevne er dog ikke synderlig storre end Alm. B. Tatarisk B. (F. tataricum) med grønlige Blomster i Klaser dyrkes saa godt som rkke, men er et besværligt Ukrudt i Alm. Boghvede. Kinesisk B. (F. emarginatum), Japanesisk B. (F. elatum) saavel som F ro- tundatum, der ere fremkomne i de senere Aar, ere alle af en hojere og arovere Vækst men ville næppe faa nogen Betydning. ' C. Bcelgsced. Bed Statskonsulenterne K. Hansen og Fr. Hansen*). Dyrkning af Bælgsæd, hvorved her forstaas Wrter, Hestebonner oa Lupiner, spiller for Tiden en ringe Rolle i vort Landbrug. I de sidste -) Arbejdet er delt saaledes, at Hr. Fr. Hansen fra Askov har skrevet Stykket om Dupm, medens det ovrige er besorget af Hr. K. Hansen, Lyngby.