Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Boghvede.
87
B. Boghvede (Fagopyrum).
Ved Statskonsulent Fr. Hansen, Askov.
Fig. 42. Boghvede (Fagopyrum).
A Gren med Blomster og Frugter (naturlig Størrelse). — B Blomst. — 0 sam-
mes Længdesnit. — D Støvdrager bagfra og forfra. — E SiMvej. — F Frugt.
— G Fruat i Længdesnit. - H Frugt i Tværsnit, der viser de krumme Knnblade
i Frphviden. - I Kimen. (Fig. B-I alle forstyrrede.) (Efter ®. Warmmg.)
Boghvede (Fagopyrum), er en Slægt af Skedekncefamilien, hvoraf der
findes mange Arter. Deri betydningsfuldeste er
Almindelig B. (F. esculentum), vistnok en ret gammel Kulturplante
i Asien, navnlig i Kina og Japan.
Til Europa menes
den at være indfort i
Korstogenes Tid. Nu
dyrkes den overalt i
Europa lige op til det
mellemste Sverige, dog
ikke meget. — I Dan-
mark udgjorde Bog>
hveden 1888 kun 1.67
pCt. af det i alt tilsaaede
Areal. I de jydste
Anlter Syd for Lim-
fjorden udgjorde den
4 pCt., Nord for Lim-
fjorden kun O.o4 pCt.,
derimod i Ribe Amt
10 pCt., i Ringkjobing
Amt 3.9 pCt. osv. nedad
til Randers og Aalborg
med godt 1.5 pCt., paa
Fyn 0.5 pCt. og de ov-
rige Der 0.2 pCt af det
tilsaaede Areal.
Heraf ses, at
Boghveden er knyttet
til de sandede og
magre Egne af
Landet, hvilket hæn-
ger naturligt sammen
med, at dm er en af Landets nojsomste KUltUrplanter, men den er meget
folsom over for Vejrliget, den taaler ikke Spor af Nattefrost, dens
Spiring, Vækst, Blomstring og Frugtsætning er i særlig hsj Grad afhængig
af passende (middel) Fugtighed og tillige Varme. Udbyttet er derfor
meget usikkert og varierende, almindeligt 2—5 Fold, under gunstigste For-
hold 10—16 Fold. Uagtet Boghveden maa siges at være en Sandjords-
plante, saa trives den dog godt paa tsrveagtig og raa Jord og paa gammel
Engbmrd, naar denne ikke er sur. Den har en stor Evne til at flsrne saadan
stærkt sammengroet Grcesbund og synes endogsaa at jætte Pris paa, at