Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Boghvede. 87 B. Boghvede (Fagopyrum). Ved Statskonsulent Fr. Hansen, Askov. Fig. 42. Boghvede (Fagopyrum). A Gren med Blomster og Frugter (naturlig Størrelse). — B Blomst. — 0 sam- mes Længdesnit. — D Støvdrager bagfra og forfra. — E SiMvej. — F Frugt. — G Fruat i Længdesnit. - H Frugt i Tværsnit, der viser de krumme Knnblade i Frphviden. - I Kimen. (Fig. B-I alle forstyrrede.) (Efter ®. Warmmg.) Boghvede (Fagopyrum), er en Slægt af Skedekncefamilien, hvoraf der findes mange Arter. Deri betydningsfuldeste er Almindelig B. (F. esculentum), vistnok en ret gammel Kulturplante i Asien, navnlig i Kina og Japan. Til Europa menes den at være indfort i Korstogenes Tid. Nu dyrkes den overalt i Europa lige op til det mellemste Sverige, dog ikke meget. — I Dan- mark udgjorde Bog> hveden 1888 kun 1.67 pCt. af det i alt tilsaaede Areal. I de jydste Anlter Syd for Lim- fjorden udgjorde den 4 pCt., Nord for Lim- fjorden kun O.o4 pCt., derimod i Ribe Amt 10 pCt., i Ringkjobing Amt 3.9 pCt. osv. nedad til Randers og Aalborg med godt 1.5 pCt., paa Fyn 0.5 pCt. og de ov- rige Der 0.2 pCt af det tilsaaede Areal. Heraf ses, at Boghveden er knyttet til de sandede og magre Egne af Landet, hvilket hæn- ger naturligt sammen med, at dm er en af Landets nojsomste KUltUrplanter, men den er meget folsom over for Vejrliget, den taaler ikke Spor af Nattefrost, dens Spiring, Vækst, Blomstring og Frugtsætning er i særlig hsj Grad afhængig af passende (middel) Fugtighed og tillige Varme. Udbyttet er derfor meget usikkert og varierende, almindeligt 2—5 Fold, under gunstigste For- hold 10—16 Fold. Uagtet Boghveden maa siges at være en Sandjords- plante, saa trives den dog godt paa tsrveagtig og raa Jord og paa gammel Engbmrd, naar denne ikke er sur. Den har en stor Evne til at flsrne saadan stærkt sammengroet Grcesbund og synes endogsaa at jætte Pris paa, at