Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

86 Danske FrF-Neeringsplanter. betydelig Fare, der stiger i Forhold til Nedbsrens Mængde og Varighed. Saadan hostet Havre tørrer vanskelig, og Toppen spirer let og vokser fast i Jorden, og der tabes megen Kerne ved de idelige Vendinger for at faa BUnkerne tørre. Under vanskelige Vejrforhold staar man sig ved at rejse de ubundne Neg op tre og tre sammen — selv om de ere nok saa vaade — og binde et Halmbaand løft om dem. Blæsten kan da tørre dem. Havre, der er opbundet og sammensat straks efter Hostning, kan falde saa stærkt sammen, at det i fugtigt Vejr kan blive nødvendigt at flytte Hobene paa ny Stub og vende Negene, dels for at undgaa Spiring, dels for at frelse den unge Klover. I vort blæsende Klima vil Havren, sammensat i Hobe, sædvanlig blive tør, og de Forslag, som af og til ere fremkomne om at benytte udenlandske Metoder, t. Eks. de franste Moyettes (tre almindelige Neg sammen med et ftørre Neg udbredt over de tre Negs Top) ville næppe vinde Indpas hos os. Udbytte. Under gunstige Forhold er en Avl af 20—30 Fold ikke sjælden, paa kraftig og ren Jord eksempelvis endnu hsjere, men 16—20 Fold er en god Host. Paa den anden Side kan Udbyttet ogsaa gaa ned til 10 Fold, ja de nsjsomme Havresorter knnne paa mager Jord nsjes med at give 3—4 Fold. Havrens normale Vcegt er vel nærmest 140 Pd. dansk pr. Td., men den kan stige op til 150—155 Pd. og dale ned til 120 Pd. Benyttelse. Havren er et fortrinligt og let fordsjeligt Foder, der anvendes med Fordel til alle vore Hnsdyr. Den er nemlig ikke alene kvcel- stofholdig, men udmærker sig især ved sit store Fedtindhold, der i Gennem- snit kan sættes til 5 pCt. (se Afsnit I. Side 26). Særligt til unge Dyr er dm at foretrække fremfor vore andre Kornarter. Men det er dog især til Hestene, den anvendes hos os, og den Udgsr i Regelen Hovedfoderet for dem. Til ældre Heste foretrækkes den ofte knust, til Plagge, der have Tid til at lhggb Foderet, og hvis Mave desUden har godt af at have noget at arbejde paa for at styrke og udvikle Mavemusilerne, bor den gives hel. Medens Havren her i Norden i Oldtiden benyttedes baade til ølbrygning og Brod- bagning, er Brugen af den som Fode for Mennestet nu mere indskrænket. I Norge og Sverrig benyttes dog endnu Havremel, ligeledes i Skotland, hvor der tillige fremstilles en ikke ringe Mængde Havregryn. Havregrod er der en almindelig Spise, medens den her væsentlig kun nydes som et diætetisk Middel. Dyrkningsomraade. I Danmark dyrkedes med Havre: i 1837 . . . 597,400 Tdr. Land, i 1881 . . . 728,966 Tdr. Land, - 1871 . . . 672,400 — . 1888 . . . 772,394 — - 1876 . . . 691,506 — Forøgelsen siden 1876 falder udelukkende paa Jylland. Havrehostens Størrelse var i: 1889 . . . 6,730,753 Tdr. (betydelig under Middelhost), 1890 . . . 9,385,575 — (betydelig over Middelhost), 1891 . . . 8.631,662 — (Middelhost). Gennemsnitsudbyttet for hele Landet er i den sidste Snes Aar aaaet op fra omtrent 10 til 12 Fold pr. Td. Land.