Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kornarter.
85
Havren angribes undertiden af Brandsvampe, der kunne forringe Ud-
byttet betydeligt. Som Middel herimod anbefales Jensens Afsvampnings-
metode (se Afsnit II. S. 589).
Blandt Havrens almindeligst optrædende Fjender af Dyreverdenen kan
fremhæves Smcelderlarven, som man næppe har andet praktisk gennemførligt
Middel imod end en stærk Tromling. Nematoder og Havreaal optræde
ogsaa (je Noten S. 84), men ere sjældnere her i Landet. I svrigt henvises
til Afsnit II. Kap. IX, hvor ogsaa de almindeligt optrædende Plantesygdomme
og Ukrudtsplanter ere omtalte.
Saatiden er hojst forskellig. I gamle Dage var det Regel at saa
Havren fsrst, nu saas ofte Bygget fmst. Denne Forandring har imidlertid
medfsrt, at man utvivlsomt undertiden saar Havren vel sildigt.
Angaaende Saametode kan bemærkes, at man baade bredsaar og rad-
saar, hvilket sidste maa foretrækkes, da den ensartede Dybde, hvori Kernerne
komme ned, giver en ensartet Spiring, Udvikling og Modning, hvorved
frembringes en fyldigere Kerne og modarbejdes, at der i kolde og vaade Aar
fremkomme ufilldstændig udviklede Korn, der vedblive at være grønne.
Saamængden varierer betydeligt. Ved Bredsaaning vil en Udsæd af
11—12 Skpr. være den almindeligste; ved Radsaaning noget mindre. Paa
meget frugtbar, dyb lermuldet, men ikke særlig godningskraftig Jord med
Mergelunderlag, har Fors, set en Udsæd af 14 Skpr. give adskillige Fold
mere end en Udsæd af 12 Skpr. Paa meget godningskraftig, dybmuldet
Jord har 10 Skpr. givet for faa Fold, medens en Udsæd ud over 11 Skpr.
har været tilbøjelig til at give Lejesæd. Det kan derfor anbefales hver
enkelt at foretage Forssg med Udscedsmcengden, og det saa meget mere, som
Sædekornets mere eller mindre skarpe Sortering ogsaa her spiller en Rolle.
Saadybden vil sædvanlig ligge mellem 1 og 3 Tommer. I samme
Forhold som Jorden er tilbsjelig til at tabe Fugtigheden i det sverste Lag,
i samme Forhold bor Havren dcekkes dybere, og jo stsrre de enkelK Kerner
ere, desto dybere Dækning taaler den.*)
At Havren er taknemmelig for en god Pleje i Form af Bortlugning af Ukrudt er
selvfølgelig. Hvor Agerkaal optræder i ftørre Mængde, kan Havren hjælpes noget ved
Brugen af Lugemastine. Det gælder imidlertid om at passe det rette Djeblik; thi er
Havren forst vokset saa hoj, at Maskinen napper Spidserne af dens Blade, maa der
standses, da Havren ellers vil forsættes stærkt i sin Udvikling og give et betydelig for-
ringet Foldudbytte.
Hostningen er behandlet i Afsnit II. Kap. X. S. 626. Iderligere stal
herom bemærkes, at hvor Havren er udlagt med Klsver, kan denne vokse
saa stærkt til, at det kan blive nodvendigt at lægge paa Skaar i nogle
Dage før Opbinding, samt at Skaarlægning med Maskine frembyder en
') Se Beretning om den 17de danste Landmandsforsamling S. 242.