Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

84 Danske Fr^-Ncrringsplanter. nævnte Type, der dyrkes. Denne, der nærmest maa siges at stamme fra Provsti-Havren og derfor ogsaa benævnes „Provstitypen", forekommer i tal- rige Stammer, blandt hvilke de i Oversigten nævnte maa anses for de bedste. Medens Hessel- og Fsrslev-Havren ere lokale danske Stammer, ere Beseler og Heines tiltrilkne i Tyskland. Gul kanadisk og Ligovo ere kun dyrkede forsogsvis her i Landet, men synes at være fortrinlige Sorter. Paa Jyllands lettere Jorder dyrkes i stor Udstrækning Graa (eller Broget) Havre, der vel staar betydeligt tilbage for de foran nævnte baade i Ydeevne og Kvalitet, ligesom den ogsaa er stærkere Udsat for Brand og Rust, men saa til Gengæld betydelig mere nojsom. Paa meget magre og tørre horder i Vest- og Midtjylland træffer man endnu Purhavren (Sandhavren) dyrket, og som Indblanding baade i graa og hvid Havre. De under A. 1. a. nævnte Sorter have været forssgte i Udlcegsmarken, da de holde sig godt oppe og hostes tidligt, men de give adskillige (3—6) Fold mindre end Sorterne efter Provsti-Typen og ere derfor igen opgivne de fleste Steder. Heller ikke paa Mose- og Kærjorder lonne de sig, hvor man kan saa de mere givtige Sorter modne. Jfolge Meddelelse fra Grosserer Jacobsen, Markfrokontoret, have, af de under A. 1 b. ansorte tidligmodne Sorter, Flying Scotchman og Duppauer vist sig som de bedste, og paa Dyndbund paa Gaardbogaard i Vendsyssel, hvor der siden 1890 hvert Aar er foretaget sammenlignende Dyrkningsforsøg med de bedste Stammer as de foran anførte Sorter, have Afgrøderne as disse to staaet i §øjbe med de bedste Stammer af Provsti- typen. Flying Scotchman er dertil særlig stivstraaet. Triumphhavren og Hvid ungarsk Havre have paa Grund as deres sildige Udvikling Værdi som Staldfoder, medens de give en tarvelig Kornafgrode. De to ovrige Sorter af Hvid Svcerdhavre samt de under C. ucrvnte sorte eller brune Sorter, der navnlig dyrkes i talrige Former i Sverrig, Norge, England og Frankrig, og som man ogsaa as og til træffer her i Landet, maa siges at være uden videre Værdi for vore Forhold. Saavel efter de hidtil, baade her i Landet og i Tyskland udforte Forsøg have Sorterne af den middeltidlig modne Havre (ProvstsTypen og Ligovo) i Udbytte overgaaet baade de tidlig- og sildigmodne Sorter. Forsogene have dog kun været udforte paa normal god Agerjord og ikke paa stærk Ler eller meget let Sand. Muligt ville andre Sorter- passe bedre her, særligt paa let Sand. Hvor Havren, som hyppigt ffer, saas i Blanding med Vikker eller LErter, maa en Varietet med kort Voksetid absolut ikke benyttes. Næppe nogen Sædart er saa taknemmelig for en saa starp Rensning, at kun de allerstsrste og fedeste Kerner saas. Ved i en længere Aarrcekke at vise Omhyggelighed ved Udvalget og Rensningen af sin Scedehavre, vil det mange Steder være muligt at forædle Havren, saa at dens Foldudbytte forsges *). *) Om Scedehavrens Sortering, de forskellige Varieteter og Stammers Ydeevne samt om Saatidens Forhold til Nematodeangreb findes Oplysninger i „Markfrokontorets" 20de Aarsberetning.