Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
%
Kornarter.
83
noget ved rigelig Anvendelse af Fosforsyre, men alligevel bliver Kernens Udvikling
dog maadelig (for megen Skal og for lidt virkeligt Indhold), og Straaet af en
saa grov Beskaffenhed, at det som Regel kan anbefales at hoste Havren grøn og lave den
i Ho. De i de senere Aar indforte Mosekulturer med Sandpaalcegning have imidlertid
forandret dette Forhold. Ved et rationelt
disse blive en lønnende Afgrode. Det er
Vægt 150 Pd. pr. Td., medens samme
Mose ubelagt kun giver 10 Fold af Vægt
116 Pd., begge Steder ensartet kunstgodede.
Gsdning. Medens Havren
tager til Takke paa let og mager
Jord, er der dog næppe nogen af
vore langstraaede Scedarter, der er
mere taknemmelig for Gsdning end
den. Det er ikke alene, at den ved
tilstrækkelig Gsdning kan forøge sit
Foldudbytte, men Kernens Nærings-
indhold kan forsges betydeligt, og da
dens Straa er stift, har den mindre
Tilbojelighed til at gaa i Leje, hvor-
for den taaler en endog meget rige-
lig Gsdning.
Naar Gsdningen stal gives, beror
paa forskellige Forhold, men i Sam-
klang med, hvad ovenfor er anført,
at man bsr behandle Jorden saa lidt
som muligt om Foraaret, maa det
ogsaa anses for rigtigt at nedplsje
Staldgsdningen om Efteraaret, uanset
det Tab, man er udsat for at lide ved
dens Udvadsknmg. Jo lettere Jorden
er, desto farligere bliver det at gode
om Foraaret; thi det kan hænde, at
Havren i et tørt Aar fuldstændig
mislykkes, og den derved lidte Skade
kan ikke opvejes ved det Faktum, at
Klsver og Græs næste Aar blive
saa meget kraftigere.
Kvoelstofholdig Godning
trinlig Virkning paa Havre.
Tilflud af kunstig Godning vil Havren paa
ikke ualmindeligt her
at avle 24 Fold af
Fig. 41. Purhavre (Avena strigosa).
% sand Størrelse.
som Peru-Guano og Svovlsurt Ammoniak vise altid for-
Paa Dynd og Lavmose, der indeholde Kvælstof nok, maa
dog kun Fosforsyre- og Kaligodninger benyttes.
Valget af Saasced maa rette sig efter de stedlige Forhold. Paa alle
bedre Jorder her i Landet er det i overvejende Grad den under A. 2. a.
6*