Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bcelgsced. 93 stærk kalkholdig Jord, saavel som paa sur og kold Jord, trives Lupinen ikke. — Da vellykkede Lrlpinafgrsder tilføre den magre Jord store Mængder Kvælstof og organist Stof (se 1ste Bd. S. 503 og Afbildning efter S. 504), saa vil det i Regelen være rigtigt af Hensyn til den efterfolgende Afgrode (j Regelen Rug) at tilføre Jorden noget Fosforsyre og Kali. — Det er som nævnt mest Gul LUpin (L. luteus) (se Farvetryk), der dyrkes hos os, den er for- medelst sit store Indhold af kvcelstofholdige Stoffer meget næringsrig. Dens Frs er at sammenligne med de bedre Oliekager, og godt bjærget Lripinho overgaar fortrinligt Kloverho, hvad Indhold angaar. Men da den tillige indeholder et Bitterstof, som hidtil ikke har ladet sig fjerne paa en tilfreds- stillende Maade, saa har hverken Fro eller Stængel faaet nogen Betydning som Foder til Kreaturer og kun lidt til Heste og Faar. Disse synes at kunne taale og at ville æde smaa Mængder deraf. — Frset er desuden for dyrt at fodre op, det koster i Regelen 6—8 Øre pr. Pd., og som Hs er den grønne Lupin vanskelig at bjærge formedelst sin meget saftige Stængel. Den hsje Pris paa Frset er ofte en Hindring for en mere udstrakt BrUg af Lupinen. Der er derfor i de senere Aar gjort Forsog paa at faa Frsavlen indarbejdet paa en mere brugbar Maade her i Landet (se 1. Bind S. 504). — Sidst i Halvtredserne, straks efter at Lupinen var indfort her i Landet, blev der avlet en Del Frs, navnlig i Ebeltoft- og Grenaaegnen og enkelte andre Steder i Landet. Det fsrste Sted har Avlen holdt sig indtil den sidste Tid. Man saar her Lnpinen fsrst eller midt i April Maaned og hosier den hen i Augnst eller September, naar de forste Bælge begynde at blive modne. Planterne afhugges da med Le eller rykkes op med Haanden og rulles, efter at være tørret)e en Dags Tid, op i smaa Bundter, som derefter stilles lost sammen i smaa pyramideformede Stakke med Toppen ind og opad i Stakken. Paa denne Maade henstaa de til Tsrring og Eftermodning, indtil de hjemksres og tærskes. De maa behand- les meget forsigtigt, da de tørre, modne Bælge ellers let springe op, navnlig ved stiftende Sol og Regn eller Dug. En anden lidt senere, men sikrere Host maade er at asp lakke de modne Bælge, efterhaanden som de ere tjenlige, en Maade, som vistnok fortjener Paaagtning, især paa mindre Arealer og i vaade Aar, hvor det vil knibe med at faa Frset modent og torret. I gnn- stige Aar kan Frshssten være særdeles könnende, idet en Avl af 2—3000 Pd- Fro pr. Td. Land ikke er ualmindelig. — Frset er overordentligt let til at tage Skade, hvorfor det maa tsrres meget omhyggeligt enten i Solen eller paa et tørt Loft ved stadig Omrøring og opbevares paa et tørt Sted. Nordligere end i Danmark modnes Lnpinen ikke, og i visse Egne af Landet, f. Eks. i Vendsyssel, synes den ikke at ville trives, selv paa hoj og tsr Bund, men den træffes ogsaa her Uden Rodknolde, og en Tilfsrsel af