Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

94 Danske FrjEcrringsplanter. Podejord fra en god Lllpinmark har paa enkelte Steder gjort udmærket Virkning. Lupinen bor altid saas i godt dybt behandlet og ren Jord, som navnlig maa ti ære ren for Senegræs og andet RodukrUdt. Det almindelige er at bredsaa Froet, men heldigt vilde det være, om Radsaaning paa 16—18 Tom. kande blive almindelig, da der saa kande renses mellem Rækkerne, og Ukrudtet, navnlig Frsukrudtet, holdes nede, da dette ellers let bliver saa stærkt, at Lnpinavlen forsvinder af sig selv. Som Udsæd bruges 50—200 Pd. pr. Td. Ld., men der bsr saas c. 180 Pd. Frset stal saas i nyplsjet Jord og helst lige før en Regn, og det dcekkes 1—2 Tommer (se 1ste Bind S. 15 og 16) med en let Harve. Paa meget let og lss Sand- jord, tanter det lidt mere Dækning, hvorfor det paa saadan Jord i tørt Vejr kan være rigtigt at bredsaa Frset og plsje det ganske let, 2—3 Tom., ned i fugtig Jord. Radsaaning er dog i saadanne Tilfælde at foretrække. I den surste Tid er Væksten langsom, senere foregaar den med en voldsom Kraft, saa Lupiner, som ere saaede midt i Maj, ville kunne vcere i fuld Blomst, 2—4 Fod hoje, i Juli—August og have store Bælge sidst i August, til hvilken Tid de da, naar de stnlle anvendes som Grsngsdning, maa plojes ned, saaledes at Jorden kan faa Tid til at „sætte sig" (synke) lidt fsr Rug- sæden, da Rugplanterne ellers let ville blive blottede om Rsdderne senere hen. Nedpløjningen sker lettest med almindelig Svingplov med en svær Jcernkcede anbragt mellem Lcmgjcernet og yderste hsjre Ende af Hammel- stokken, slæbende i en Bue et godt Stykke længere tilbage end Langjcernet. En Tromling af Furen lige efter Plsjningen vil vcere heldig. Nedfældnin- gen af Rngen maa fun ske med en let Harve og langs ad Furen, da der ellers vil rives op af Lupinen. Blaa Lupin (L. angustifolio) vokser noget hurtigere, navnlig i den forste Tid, og bliver lidt hojere end den gule S., er mere opret og slank i sin Vækst med smallere Smaablade og busker sig mindre end denne, den er lidt tidligere og giver maaske lidt mere Masse og mere Fro end den gule, men til Gengæld er den meget mere træet og stiv i Stængelen og som saadan mindre egnet til Grongodflning og slet ikke til Foder, om end den maaske af Hensyn til den hurtige Vækst fortjener Opmærksomhed som God- ningsplante. En hvidfroet og hvidblomstret Form af denne dyrkes af og til; den er forskellig fra Hvid Lupin (L. albus), der har hvide Blomster og store hvide, flade Fro samt en mere saftig og grenet Stængel. Den modner vanskeligt Fro og indeholder ligesom foregaaende meget Bitterstof; den dyrkes noget i Tyskland.