Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Lspikel ni. Handelsplanter. A. Olieplanter. Ved Statskonsulent K. Hansen. Til de saakaldte Olieplanter horer en Del Plantearter, hvis Frs (sæd- vanlig Kimbladene) ere saa rige paa fed Olie (Planteolier, Fedtstoffer), at de af den Grund ere inddragne under KultUr. Man dyrker saaledes i dette Vjemed Raps, Rybs, Dodder, Valmue, Madie, Solsikke, Sennep, Olie- ræddike, Sesam, Bau, Ricinus, Jordnod, til Dels Hor og Hamp m. fl. Tidligere anvendte man store Mængder af Planteolier som Belysningsmiddel, ligesom de ogsaa fandt udstrakt Anvendelse til Smørelse, til Sæber, i Medicinen, i en Mængde industrielle Djemed o. s. v. Der var saaledes Brug for meget betydelige Kvantiteter, og Dyrkningen var som oftest ret lonnende. Paa mange Omraader er imidlertid Brugen efterhaanden reduceret meget stærkt; Petroleum, Gas og Elektricitet har som bekendt fortrængt Olien som Belysningsmiddel, de saakaldte „Mineralolier" have sundet udstrakt Anvendelse til Smorelse osv., ligesom stigende Jndforsel af oversøiske Varer stærkt har trykket den hjemlige Produktion. Samtidig er Dyrkningen as andre Grunde (Insektangreb m. m.) bleven mere og mere usikker. Folgen er bleven, at Dyrk- ningen af Olieplanter nu næsten fuldstændig har tabt sin Betydning for vort Landbrug. Den eneste Olieplante, der har haft nogen Betydning her i Landet, og som endnu træffes dyrket enkelte Steder, er Naps (Brassica Napus). Denne horer til de Korsblomstredes Familie og er meget nær beslægtet med Ruta- baga, der anses for en videre udviklet Kulturform af Raps. Denne har tidligere været dyrket i ikke ringe Omfang paa de gode Jorder, i 1866 fandtes saaledes 28,264 Tdr. Ld., hvilket svarer til rigelig Tredjedelen af Landets nuværende Hvedeareal, medens Arealet i 1888 var indskrænket til 845 Tdr. Ld. Som Steder, hvor der endnu finder lidt Rapsdyrkning Sted, kan nævnes Samso og Ærø.