Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Spindplanter. 99 I vore Dage dyrkes Horren otier hele Europa indtil 64 å 65° n. Br.; men mest i Rusland og i det hele i Landene Sydost for Dstersoen, i Nederlandene og Irland. Lige- ledes er der en betydelig Hordyrkning i Ægypten, hvor den saas i Januar og hostes i April eller Maj. Derimod er denne Kultur betydelig indflrcenket i Danmark, idet den kun indtager et Areal as nogle faa Tusinde Tdr. Ld. Inddeling. Af Sced-Horrens Varieteter skulle her nævnes: Den rigaiske Hor, som horer til Tær skehor ren (Linum usitatissimum vulgare), og som er den, der foran er beskreven, ligesom det er den Sort, der hyppigst dyrkes her i Landet, hvorfor det ogsaa er dens Dyrkning, som bestrides i det folgende. Springhorren eller Klang- horren (Linum usitatissimum crepitans), som er lavere, har en mere grenet Stængel, ftørre Blomster, Kapsler, som springe op as sig selv, og lysere Fro. Kongehorren og den hvidblomstrede, amerikanske Hor dyrkes i den nyere Tid ogsaa undertiden hos os, medens Vinterhorren eller den romerske Hor og den vedvarende eller evige Hor (Linum perenne L.) undertiden dyrkes i Sydeuropa. Fordringer til Klima og Jordbund. Hsrren trives under meget forstellige Breddegrader; den taaler dog hverken ret megen Nattefrost eller langvarig Hede og Tsrke. I Egne med rigelig Dug og Taage, altsaa ved Havkyster og i Lavninger i Bjærgegne, trives den bedst, hvorimod sumpige Egne eller indelukket Terrain ere Uheldige for Dyrkning af Hsr. Undergrunden maa paa ingen Maade være sur; men for ovrigt vokser den godt paa al Slags Jord, naar den blot er i gammel Gsdningskraft, bedst paa sandmuldet Lerjord, slettest paa stcerk Lerjord eller tor Sandjord. Den trives godt paa nyopdyrket Jord og ynder i det hele en vis Fristhed i Madjorden. Forfrugt, Jordbehandling og Gsdning. Gammel Grsnjord egner sig Udmærket til Hsr, og den bedste, fineste og blsdeste Vare faas Ubetinget, 4 Fig. 45. Horfro i Tvær- snit (2) og Længdesnit (1). (forstyrret.) a Frpskal. b Frøhvide, c Kim- blad. d Anlæg til Kimrvd. naar Planten i Egne med fugtigt Klima dyrkes i letmuldet, gammel Grsnjord. Det er en Selv- fslge, at Hsr ogsaa lykkes godt efter Renbrak og derfor navnlig egner sig til Dyrkning, hvor Vintersæden er gaaet ud. Ogsaa Roer er en god For- frugt, og det kan godt lade sig gøre at lægge ud i Hsr ved at saa Grces- og Klsverfrset samtidig med Horfrset. Ligeledes efter Grsnfoderafgrsder, Vintersæd, Havre og Bælgfrugter lykkes Hor; men her bliver en omhyggelig Efteraarsbehandling nodvendig, især dersom Jorden er uren. I det hele er Jordbehandlingen baade Efteraar og Foraar omtrent som til Byg; men et udmærket Sædebed er nodvendigt for en ensartet Spiring af Frset, hvilken ogsaa ndfordres for at opnaa et godt Produkt. Derfor egne navnlig leragtige Jorder, hvor Madjorden i den nyere Tid er fordybet ved 7*