Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Spindplanter.
99
I vore Dage dyrkes Horren otier hele Europa indtil 64 å 65° n. Br.; men mest i
Rusland og i det hele i Landene Sydost for Dstersoen, i Nederlandene og Irland. Lige-
ledes er der en betydelig Hordyrkning i Ægypten, hvor den saas i Januar og hostes i
April eller Maj.
Derimod er denne Kultur betydelig indflrcenket i Danmark, idet den kun indtager
et Areal as nogle faa Tusinde Tdr. Ld.
Inddeling. Af Sced-Horrens Varieteter skulle her nævnes: Den rigaiske Hor,
som horer til Tær skehor ren (Linum usitatissimum vulgare), og som er den, der
foran er beskreven, ligesom det er den Sort, der hyppigst dyrkes her i Landet, hvorfor
det ogsaa er dens Dyrkning, som bestrides i det folgende. Springhorren eller Klang-
horren (Linum usitatissimum crepitans), som er lavere, har en mere grenet Stængel,
ftørre Blomster, Kapsler, som springe op as sig selv, og lysere Fro. Kongehorren
og den hvidblomstrede, amerikanske Hor dyrkes i den nyere Tid ogsaa undertiden
hos os, medens Vinterhorren eller den romerske Hor og den vedvarende eller
evige Hor (Linum perenne L.) undertiden dyrkes i Sydeuropa.
Fordringer til Klima og Jordbund. Hsrren
trives under meget forstellige Breddegrader; den taaler
dog hverken ret megen Nattefrost eller langvarig Hede
og Tsrke. I Egne med rigelig Dug og Taage, altsaa
ved Havkyster og i Lavninger i Bjærgegne, trives den
bedst, hvorimod sumpige Egne eller indelukket Terrain
ere Uheldige for Dyrkning af Hsr. Undergrunden
maa paa ingen Maade være sur; men for ovrigt
vokser den godt paa al Slags Jord, naar den blot er
i gammel Gsdningskraft, bedst paa sandmuldet Lerjord,
slettest paa stcerk Lerjord eller tor Sandjord. Den
trives godt paa nyopdyrket Jord og ynder i det hele
en vis Fristhed i Madjorden.
Forfrugt, Jordbehandling og Gsdning.
Gammel Grsnjord egner sig Udmærket til Hsr, og
den bedste, fineste og blsdeste Vare faas Ubetinget,
4
Fig. 45. Horfro i Tvær-
snit (2) og Længdesnit (1).
(forstyrret.)
a Frpskal. b Frøhvide, c Kim-
blad. d Anlæg til Kimrvd.
naar Planten i Egne
med fugtigt Klima dyrkes i letmuldet, gammel Grsnjord. Det er en Selv-
fslge, at Hsr ogsaa lykkes godt efter Renbrak og derfor navnlig egner sig
til Dyrkning, hvor Vintersæden er gaaet ud. Ogsaa Roer er en god For-
frugt, og det kan godt lade sig gøre at lægge ud i Hsr ved at saa Grces-
og Klsverfrset samtidig med Horfrset.
Ligeledes efter Grsnfoderafgrsder, Vintersæd, Havre og Bælgfrugter
lykkes Hor; men her bliver en omhyggelig Efteraarsbehandling nodvendig,
især dersom Jorden er uren.
I det hele er Jordbehandlingen baade Efteraar og Foraar omtrent som
til Byg; men et udmærket Sædebed er nodvendigt for en ensartet Spiring af
Frset, hvilken ogsaa ndfordres for at opnaa et godt Produkt. Derfor egne
navnlig leragtige Jorder, hvor Madjorden i den nyere Tid er fordybet ved
7*