Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
100 Handelsplanter. dertil sigtende Behandling, sig slet ikke til Hor. De eneste Afgrsder, som aldeles ikke egne sig som forfrugter for denne Plante ere Byg, Raps og Hor. Saaet efter Byg bliver Hsrren grønlig, selv om den er overmoden, og Taven bliver skor, blaaret og af flet Kvalitet. Efter Raps bliver den ligeledes af daarlig Bestaffenhed, hvorimod der kan avles god Hsr paa Jordstykker, hvor Rapsen om Vinteren er gaaet ud. Hsr efter Hor giver ogsaa flet Kvalitet og ringe Udbytte. Paa samme Jordstykke maa der ikke gerne saas Hor efter kortere Tid end 7 a 8 Aar. Den trives bedst og giver det bedste Prodllkt uden direkte Gsdnings- anvendelse, altsaa i Jord, som ved rigelig Gsdning til tidligere Afgrsder er i god Kraft. Paa lettere Jorder, som mangle Kraft, vil en Overgodning med Ajle om Foraaret dog være heldig. Menneskelige Ekskrementec, oplsste i Vand, kunne benyttes paa samme Maade. Af knnstige Godninger sknlle KlorkaliUM, Kogsalt og Benmel, anvendte om Efteraaret, have god Virkning, medens fosforsyreholdige Godninger næppe bor anvendes. Saasæd. Den forste Fordring, som maa stilles til godt Scedehorfro, er god Herkomst. Det bedste Frs indfsres til Danmark enten fra Kysterne Sydost for Osterssen, fornemmelig fra Riga, eller fra Holland og Flandern. Selv herfra kan man dog faa daarligt Fro og dels herfor, dels fordi det shnes, som Hmren skal noget akklimatiseres, og dels endelig fordi navnlig det ssterssiske Scedehsrsro er saa vanskeligt at rense, saaledes at det bliver fnldkommen frit for Ukrndtsfrs, er forste Aars Fro avlet her i Landet efter ægte og godt, importeret Fro, som er ndsaaet paa rette Maade og Tid, i vel behandlet ^orb, ester passende Forfrugt, samt hostet og behandlet paa rette Tid og Maade, det bedste Sædehorsrs, som kan faas. Saadant Fro kaldes Kronsædehorfro. Allerede anden Generation har imidlertid tabt noget af de gode Egenflaber, tredje endnn mere, og sjette Generation bsr ikke benyttes til Sæd, men kun til Olieindvinding. Er Horsrset blot een Gang bleven saaet ester en af de tre formt nævnte Forfrugter, Byg, Raps eller Hor, er Afgroden ubrUgelig som Scedefro. Den anden Fordring til godt Sædefro er, at det er fnldkommen egalt. Dette vil sige: de enkelte Fro ffuHe være as ens Form, Farve, Stsrrelse og i det hele saa ens som mnligt. Godt Fro skal desnden have en glinsende, mere lys- end morkebrnn Farve. Det skal glide let gennem Haanden, og naar man trykker en Haandfuld og derpaa lugter til det, stal Lngten være frist samt minde lidt om Linolie. Godt Frs af sidste Aars Avl spirer alt- sammen 8de til 9de Dag, efter at det er saaet. En dansk Td. Horfro vejer omtrent 192 Pd., og i 1 Pd. indeholdes c. 109,000 Fro Set bevarer Spireevnen i flere Aar; men naar det ofte anbefales at bruge overgemt Fro trl Udsæd, maa saadant dog fraraades, fordi gammelt Fro spirer langsommere end nyt og vanskeligt kan opbevares saaledes, at Spiringen sker samtidig. Overgemt Fro har eit morkebrnn Farve og mindre Glans end det, som er avlet sidste Sommer.