Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Spindplanter. 101 Saaningen. Tidspunktet for Hsrrens Saaning falder i Danmark mellem Midten af April og Midten af Maj Maaneder. Paa kraftige og tørre Jorder kan det endogsaa være rigtigt at saa i den fsrste Halvdel af April. Tidlig Saaning forlænger Horrens Voksetid og er et Middel mod, at den gaar i Leje, hvorved Udbyttet baade af Tave og Fro formindskes, naar man ikke, som i Bel- gien o. fl. Steder, vil stotte Horren med Ris eller lignende. Sildig Saaning forkorter Voksetiden, men sorhojer Horrens Livsenergi. Den i April saaede Hor vil i Regelen midt i Juni ikke være ftørre end den, som er saaet midt i Maj; men er Jorden i Kraft, giver den tidligt saaede Hor i ren Jord den sikreste Afgrode. Nattefrost kan vel sætte den tilbage i Vækst, men foranlediger sjældent, at den gaar ud. Ved Valget af Saatid maa fremfor alt tages i Betragtning, at der er tilstrækkelig Fugtighed i Jorden til, at Froet kan spire ensartet. Som almindelig Regel gælder, at jo kraftigere og bedre Jorden er, og jo fugtigere Vejret tegner til at blive, desto tidligere skal Horren saas, og omvendt, jo magrere eller jo mere uren Jorden er, og jo tømre Vejret tegner til at blive, desto senere skal man saa. Naar Hensigten med Hordyrkningen er at avle baade god Tave og godt Scvdefro, vil en Udscedsmcengde af 6*/2 Skp. Fro pr. Td. Ld. være det mest passende. Dyrkes Horren derimod væsentligst for Froets Skyld, maa der saas meget tyndere, 3*/2 å 5l/2 Skp. Fro pr. Td. Ld. Derved blive Stænglerne grove og grenede, der bliver Plads til mange Knevl, og man avler meget og udmærket Fro, men liden og simpel (grov) Tave. Og vil man endelig fremfor alt have megen og udmærket Tave, medens Frøavlen ingen Betydning tillægges, maa der saas meget tykt, 9 å 12 Skpr. Fro pr. Td. Ld. Derved blive Stænglerne lange, tynde og fattige paa Grene, medens Taven bliver sin, blod og elastisk, fordi den til Dels er dannet i stærk Skygge, foranlediget af den tætte Plantebestand. Her i Danmark vil altsaa 6% Skpr. Fro pr. Td. Ld. være passende. Bredsaaning er heldigst, fordi der ved Radsaaning bliver for langt mellem Raderne; men for at Maalet, et saa godt Produkt som muligt, flak naas, er en fUldkommen jævn Saaning en uafviselig Nsdvendighed. Hsrfroet taaler kun en ringe Dækning, y2 ä 1 Tom. Jord er det hsjeste, naar Spiringen stal foregaa ensartet og godt. Paa Lerjord kommer det slet ikke op ved 3 Tom.s og paa let Jord ikke ved 4 Tom.s Dækning. Frset maa derfor saas paa den fint afharvede Jord og dækkes med 2, 3 eller flere Overharvninger med en let Harve. Efter Afharvningen maa Græstotter og Stene afrives og afsankes. I tørt Vejr bor Jorden glat- tromles 3 ii 4 Dage ester Saaningen. I fugtigt Vejr ventes længere hermed. Fremfor alt maa det passes, at Jorden ikke sætter Skorpe, da denne vil skade en ensartet Spiring. Sknlde en Skorpedannelse vcere ind- traadt, maa Skorpen brydes. Pleje under Væksten. Saavel for Udbyttet som for Kvalitetens Skyld, maa Horren lnges, dersom der findes andre Planter i den. Dette Arbejde maa Udfores i tort Vejr saa tidligt, som Ukrudtet kan faas op med Roden og saa grundigt som muligt. Det aflugede maa samles i Forklæder