Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

102 Handelsplanter. og lægges i Hobe i Agerrenene. Uden at skade kan man gaa paa Hsrren i tort Lejr, indtil den er 4 ä 6 Tom. hsj. _ Af Ukrudtsplanter i Hor skulle nævnes: Horsilke (Cuscuta epilinum), som er en Horsnylter, og Hor-Rajgrces (Lolium linicola). Den forste ødelægger Horren, medens den sidste er i hoj Grad fladelig, fordi den senere ikke kan stilles fra Horren og, ved Behandlingen sammen med denne, giver en Tave, som forringer det færdige Produkts Værdig Heldigvis kunne i Danmark disse to Planter kun fremkomme, naar deres Fro studes i Sædefroet, hvorfra den forstes Fro er let at rense, medens den sidstes Fro bedst bortflaffes ved forinden Knevlenes Tærskning at lade disse gaa over passende Sold. Straks efter at Horren er kommen op, er den udsat for Angreb af Jordlopper, som kunne sætte den betydeligt tilbage i Væksten. Ligeledes angribes den af forskellige Larver, som fortære dels Rødderne, dels Bladene, Blomsterne 'eller Froene. Horrust (Melampsora Lini) er en Rustsvamp, som forst optræder paa Horrens Blade i livligt gule, runde Hobe, senere paa Stængelen som rødbrune, dernæst sorte, florpeagtige Pletter. Et af denne Sygdom angrebet Stykke Hor maa straks ruskes. Hosten. Ved Hmrens Jndhsstning trækkes hele Planten op med Roden. Dette Arbejde kaldes at ruske Hsrren. Ogsaa det rette Tids- punkt hertil beror paa den Brvg, man snfler fortrinsvis at gore af Planten. Skal Hovedvægten lægges paa at producere den bedst mulige Tave, maa Hsrren ruskes snart efter Afblomstringen, lige idet de nederste Blade begynde at falde af, og medens Marken endnU har et grønligt Udseende. Anskes berimob fortrinsvis Udmærket Fro, maa RUstningen fsrst Udfores, naar Hsrren er fuldkommen moden, hvilket kendes paa, at alle Bladene ere faldne af Stænglerne, at Knevlene rangle, naar man slaar paa Planten, og at selve Frsene ere haarde, glinsende og Brune. Er det endelig Meningen at avle god Hsr og samtidig Fro, som i 5 å 6 Generationer kan bruges til Udsæd, ligger det rette Tidspunkt for Ruskningen midt imellem de to nævnte Yderligheder. Kendetegnene ere: at Knevlene ere fuldgroede, at Bladene ere falbne af den nederste Halvdel af Stænglerne, og at Hsrren er hvidgul. Efter Rnskningen lægges Hsrren i smaa Knipper paa omtrent to Haand- fnlde paa Jorden. Disse Knipper maa være lige i Roden, og henholdsvis ' og Top maa af alle vende til samme Ende. Paa denne Maade bliver den liggende et Par Dage, hvorefter den stilles i tagformede Smaahobe paa 6 a 8 Smaaknipper hver, med Toppen opad. Naar Hsrren paa denne Maade er bleven tor, bindes den i Knipper og ksres hjem. Til det næste Arbejde, Knevlingen, benyttes et kamformigt Redflab, Horriven (Fig. 46), som bestaar af c. lx/2 Tom. lange, 3/2 Tom. tykke, firkantede, oventil tilspidsede Jcernstcrnger, der ere anbragte i en Række med Kanterne mod hverandre og med den ene Snbe i et tykt Bræt, saaledes at Afstanden mellem de enkelte Tænder tillader Horstæng- lerne, men ikke Knevlene, at gaa igennem. Hed Hjælp af dette Redskab befris Horren for Knevlene. Disse renses derpaa ved Kastning i en Lo eller paa en Kastemaskine og op- bevares paa et godt, tort Loft til næste Foraar. Bed Dsning eller Skovling maa man passe, at Knevlene ikke tage Varme Disses videre Behandling besiaar i Tærskning oa Froets Rensning. Horstcenglerne opbindes med Siv eller Halm i smaa Bundter, „Stover", som maa