Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Spindplanter. 105 Heglingen. Hensigten hermed er dels at klove Taven, saaledes at den opnaar den til- børlige Finhed, dels at ttdskille de korte og urene Taver, Blaarene, fra de lange parallelt liggende, Horren. Hertil benyttes et Redskab, Heglen (Fig. 50), som bestaar af lange, runde, ved meget fine Hegler eliptiske, meget spidse, mere eller mindre tykke Staaltcrnder, som ere saaledes parallelt siddende i en Træ-, Jcern- eller Blyplade, at alle Tændernes, Hegletccndernes, Spidser danne en nojagtig Plan. Dels over, dels igennem dette Redskab trækkes Horren, hvorved den ovenomtalte Kløvning og Udredning opnaas. Ogsaa dette Arbejde kan udfores paa dertil indrettede Maskiner. Udbyttet. Bruttoudbyttet af Hsrdyrkningen er umaadelig variabelt, og uden stor praktisk Dygtighed samt Evne til at bedsmme Hsr, parret med Akkuratesse og Flid, kan denne Kultur ikke drives med Fordel. Dr. Guido Krafft opgiver i sin Lærebog i Plantedyrkning 400 ä 1700 Pd. skcettet Hsr og 1-6 å 3.2 Tdr. Frs pr. Td. Ld. Ved omhyggelig Dyrkning paa passende Jord vil der her i Landet omtrent kunne paaregnes en Gennem- snitsavl af 500 Pd. stcettet Hor og 21/2 Td. Fro pr. Td. Ld. Udbyttet af heglet Hsr i Forhold til den skættede er ogsaa meget forskelligt; men i Gennemsnit ville de 500 Pd. Hsr klmne give 220 Pd. heglet almindelig Hsr og 250 Pd. Blaar. Der bliver altsaa c. 30 Pd. Svind ved Heglingen. Desuden vil der indvindes c. 40 Pd. Skcetteblaar. II. Hamp (Cannabis). Almindelig Hamp (Cannabis sativa) (Fig. 51) er en tokimbladet Plante med Han- og Hunblomster paa forskellige Planter, med fem Støvdragere i Hanblomsterne, som sidde i Top, og med smaa grønlige Hunblomster, der ere tætsiddende i Bladhjornerne. Planten horer til Hampefamilien (Cannabaceæ). Stængelen er opret 2 å 9 Fod hoj, ru. Bladene ere ru, 5—9-fingrede med lancetdannede Smaablade. I de ru Haar Paa Blade og Stængler findes en olieagtig Vcedske. Froene ere graaligt mørkebrune, næsten sorte. Frugten er en enfroet Rodfrugt c. 2 Lin. lang. Plantens Storrelse retter sig efter Klima, Jordbund og Bestandens Tæthed. Paa kraftig Jord, i tilstrækkelig mildt Klima og med tynd Plante- bestand opnaa Stænglerne den storste Hojde og c. en Fingers Tykkelse, ligesom der paa denne Maade, naar tillige Hosten forst foretages ved Fuld- modenhed faas det meste og bedste Fro, men tillige den sletteste Tave. Froene indeholde c. 33 pCt. Olie, og Presresterne, Hampefrokager, funne bruges som Kreaturfoder. Planten dyrkes dog væsentligst for Tavens Skyld, som, da den er stærk og varig, mm grov, mest anvendes til Reb, Sejldug m. m. Af Varieteter, som ogsaa dyrkes for Tavens Skyld, fremhæves Rhinhampen og den bolognesiffe samt den sideriske Hamp. Den almindelige Hamp har hjemme i Persien, men dyrkes næsten i hele Europa, mest i Sydtyskland, ved Rhinen, i Frankrig, Ungarn og Rusland. I Danmark dyrkedes i tidligere Tid meget almindeligt smaa Stykker med Hamp; men det er nu til Dels op- hort. I andre Verdensdele dyrkes Planten ogsaa, s. Eks. i Nordamerika. Jordbund, Behandling og Sced. Hampen taaler stærk Varme, men fordrer en kraftig, humusrig Jordbund, som gerne maa være lavt-