Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Spindplanter.
107
megen og god Tave, saas tykt, 10 å 12 Skpr. Frs pr. Td. Ld. Man kan
enten bredsaa og nedbringe Frset med 2 a 3 Overharvninger med en Let-
harve eller radsaa med 6 Tom. mellem Rækkerne. Vil man avle udmærket
Scedefrs, maa der radsaas med 1V2 Fod mellem Raderne og 9 Tom.
mellem Planterne i Raderne, hvilken Afstand tilvejebringes enten ved Pletsaaning
eller Udtynding, som ved Roer. I Kartoffelmarkerne kan ogsaa lægges
enkelte Fro, som ville give Udmærkede Frøplanter.
Pleje. Hampen vokser hurtigt, hvorfor den ikke behover at luges.
Stor Gyvelkvceler (Orobranche major), i Tyskland og sydligere Lande tillige
Orobranche ramosa og Hampesilke (Cuscuta europaea) ere dog farlige
UkrUdtsplanter; men de Undgaas begge let ved, at man kun saar rent Frs. Under
Væksten kan Planten angribes af forskellige Larver, ligesom Rodfrugternes
Bægersvamp kan snylte i Marven; men i det hele er Hampen ikke meget
Udsat for Angreb af Insekter eller Sygdomme. Derimod efterstræbe Fuglene
Frset i den Grad, at der ofte maa træffes særlige Foranstaltninger som
Skydning, Fugleskræmsler 0. s. v. for at beskytte det.
Host. Saa snart Hanplanterne have stsvet, og Toppen begynder at
gulne, maa disse straks raskes. Dette Arbejde, som i Regelen falder i August
Maaned, kaldes at galdre Hampen. 4 å 6 Uger senere blive ogsaa Hun-
planterne tjenlige til at ruskes. Det rette Tidspunkt kendes paa, at Froene
ere nogenlunde modne, medens Stængelen nedad er gron. Ventes, til denne
er rodlig, bliver Taven mere grov. Straks efter RUstningen opbindes
Hampen i smaa Knipper, som Umiddelbart derefter opstilles til Torring i
pyramideformede Stakke, der forsynes med et Bistæg-formet Dække af Halm.
Ved Hjemksrselen maa iagttages Forsigtighed for at Undgaa Frospild. Ved
Tærskning med Plejler paa et Logulv befris dernæst Stænglerne for Frset.
Stænglernes og Tavens ovrige Behandling er den samme, som beskrevet ved
Horren, kun bruges et bredere Torrested, en længere Svingelstok og grovere Hegler,
ligesom der forud for Slækningen kan anvendes et saakaldet Hamperivejoern.
Udbyttet af Hampen angives fra Udlandet til 400 a 1400 Pd. støttet
Hamp og 3 å 7y2 Td. Frs pr. Td. Ld. Af den skættede Hamp bliver
c. Halvdelen heglet Hamp; men tit Reb bruges mest enten stættet, men
nheglet Hamp eller Blaar. Ved en omhyggelig Dyrkning ander almindelige
Forhold her i Landet kan ventes et Gennemsnitsudbhtle af c. 600 Pd. ffættet
Hamp og 31/2 Td. Fro pr. Td. Ld.
C. Krydderplanter 111. fl.
Ved Redaktor L. Helweg.
I. Humle (Humulus Lupulus).
Humlen (Fig. 52) er en fleraarig, slyngende, urteagtig Plante af Hampfamilien med
modsatte, haandlappede Blade. Planten er tvebo, og det er kun Hunplanten, der dyrkes;