Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Handelsplanter. ■ i P :.. Fig. 52. af Hunplanten til tjøjre. 108 hos denne ere Blomsterne samlede i forte, rakleformede Blomsterstande, de saakaldte „Humlekopper", disse ere forsynede med store, taglagte Dækblade, ved hvis Grund ud- sveder et gult, i storknet Tilstand stovlignende Stof, Lupulin, som finder Anvendelse ved ølbrygning. Det udmærker sig nemlig ved en behagelig bitter Smag og bevirker tillige, at Met bedre kan holde sig. Humlen findes almindelig vildtvoksende i Udkanten af Skove, saavel hos os som overhovedet i ben tempererede Del af Europa. Af Humle findes en Mængde Sorter. Her til Lands ere de hyppigst dyrkede: Brunsviger Humle, der er sildigmoden, og Fynsk Humle, som er tidligmoden. Brunsvigeren fordrer mere Barme end fynsk Humle, som tilmed anses for hos os at give et bedre Produkt. Af en god Humle maa man forlange, at Kopperne skulle være tcetsluttede og faste, rige paa Lupulin, og at de udvikle en stærk, men sin aromatisk Lugt; tidlig- Humle. Blomstrende Stængeldel af Hanplanten til venstre; »toben Humle anses sædvanligvis for finere og mere aromatisk end den sildigmodne. For saa bidt der viser sig Forskel niellem de Planter, man dyrker, bor man ved Nyplantning kun bruge Rodskud fra de Planter, der forene nysnævnte Egenskaber. Det Jordstykke, der stal anvendes til Humledyrkuing, maa ligge i Lce, særlig for de stærke Vest- og Nordenvinde, fordi Stsvet ellers piffes ud af Humlekopperne. Jorden skal være fri for Ukrudt, dyb, skovleret og muldrig, og i 3 Fods Dybde maa der ikke findes staaende Fugtighed. Den stal være i god Godningskraft. Jordstykket knlegraves om Efteraaret og omstikkes om Foraaret umiddelbart for Plantningen. Hvor Jorden er sidt beliggende, planter man paa Forhsjninger af 2 Alens Tvcrrmaal, med 5 Alens ind! byrdes Afstand og 4 Planter paa hver, men hvor dette ikke er Tilfældet, foretrækkes at plante i Rækker og paa flad Jord. Afstanden mellem Rækkerne og Planterne i Rækken gores P/2 til 2 Alen. Til Plantning benyttes RodskUd; naar om Foraaret de ældre Hnmlestykker gaas efter, fjernes Rod- skuddene paa 3 til 4 nær; blandt de Rodskud, der ere tagne fra, udssger man de kraftigste og bedste til Nyplantning. De skulle være af en lille Fingers