Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Krydderplanter m. fl. 109 Tykkelse, have middellange Ledstykker og være forsynede med gode Knopper i Spidsen. Man ftorer dem til i 6—9 Tommers Længde. Planter man dem straks paa Blivestedet, ffuXIe de anbringes tre og tre samlede om en kort Stang, hvoraf da senere de to svageste Planter fjernes, men bedre er det at plante dem paa Skolebede og lade dem staa der 1 til 2 Aar, for de plantes paa Blivestedet. Man goder i Regelen ikke Jorden for Plantningen, men nojes med at grave lidt Godning ned omkring hver Plante samtidig med Plant- ningen, og fsrst naar de efter nogle Aars Forlob ere komne i rask Vækst, godes hele Stykket. Forste Aar behsve Stokkene, som Planterne stulle slynge sig op ad, ikke at være mere end 3—4 Alen; de anbringes paa Nordsiden af Planterne, og de tre til fire kraftigste Sknd bindes til Stokken, naar de ere en halv Alen lange, de øvrige Skud fjernes. Da det er Plantens Natur at slynge sig op ad Stangen med Solen, bindes Skuddene til Stokken saa- ledes, at de sno sig fra dennes Sydside til Vest-, Nord- og østsiden. I 2det eller i hvert Fald i 3dje Aar kan man vente fuldt Udbytte. Man kan nu ikke nsjes med saa smaa Stokke som fsrste Aar, de bor være 10 til 14 Alen lange. For at gore Stængerne mere holdbare, indsmores de med Carbolineum paa det Stykke, der skal i Jorden. Saa snart Jorden er til at g aa paa om Foraaret, sættes Stokkene ud, og naar man anbringer dem i samme Huller som foregaaende Aar, behover man ikke fornd at ftøbe Haller med en Jærnstang, hvad ellers er nodvendigt. Naar Jorden er bekvem, omstikkes den med en Greb og godes, hvis det gores fornsdent. Hver Plante faar kun Lov at beholde fire Sknd, og disse bindes til Stokken ligesom sidste Aar. Modningen indtræder for de tidlige Sorter i Begyndelsen af Sep- tember, for de sildige i Slutningen af September. Det flader Hnmlen meget, naar den bliver overmoden, den faar da en rodlig Farve og en ubehagelig Smag og ßitgt. Har man storre Plantninger, kan det derfor anbefales, for bedre at kUnne overkomme at faa Humlen plukket i rette Tid, at dyrke baade tidlige og sildige Sorter. Kopperne modnes ikke alle samtidig paa samme Plante, men naar man kan stonne, at de fleste Kopper ere modne, afskæres Planterne. At Modningen er indtraadt, kendes paa, at Kopperne antage en bleggrsn Farve, ere klæbrige at føle paa og have en stærk Lugt. Planterne skalle være fuldkommen tørre, naar Humlen hostes. Rankerne stæres af 4 til 6 Tommer over Jorden, og Stængerne med de affkaarne Planter bæres hen, hvor Koner ere satte i Arbejde med Afplilkningen. Der skal folge en lille Stilk med Koppen, men ingen Blade maa komme i de Kar, hvori Konerne lægge det afplukkede. Torringen foretages i Regelen her til Lands ved at lægge Kopperne paa et Loft eller lignende Sted i et 3 til 5 Tommer tykt Lag. Saa snart det er tørt Vejr, lnkkes der op for at give Gennemtræk, og i den forste Tid