Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

110 Handelsplanter. maa man daglig vende Humlen flere Gange med en langtandet Rive, senere er det tilstrækkeligt at gsre det fra Tid til anden. Om Tsrringen er til- strækkelig, kendes paa, at en Haandfllld Humle, som trykkes sammen i Haanden, falder fra hinanden, naar man igen aabner Haanden. Torres den for meget, falder det gule Lupulinstsv ud af Kopperne, og Humlen taber derved i Værdi. I Humleegne i Udlandet og af enkelte storre Grosserere herhjemme bruges hyppig Ovntorring. Humlen spredes i et 6 Tommer tykt Lag paa Trcerammer, og naar der da i en 4 Timer er ført en til ca. 36 0 C. ophedet Luft op gennem Humlelaget, er den tørret saa meget, at den ved at spredes paa et Loft kan blive fuldkommen tor i Lobet as nogle faa Dage. Ved Ovntorringen bringer man ogsaa ofte en Svovlning i Anvendelse for at give Humlen et smukt lyst Udseende, men det maa noje passes, at Svovlningen ikke bliver for stærk, da den i saa Fald kan give Met Afsmag. Naar Humlen er tør, pakkes den straks. Stsrre Producenter have der- til indrettede Maskiner, men ellers stoppes eller trædes den saa fast som muligt i store Sække. I Hllmleegne regner man gennemsnitlig at kUnne avle omtrent 80—90 Lispund pr. Td. Land, men det kan veksle meget efter Vejrliget; i et Tids- rum af 12 Aar kan man vente 4 Aar en god, hojst 6 Aar en Middelhsst og 2 Aar Misvækst. Prisen paa Humlen varierer meget efter Produktets Godhed; god bajerft Humle betales med gennemsnitlig omkring 2 Kr. for Pundet, men kan veksle efter Avlens Størrelse fra 1 til 5 Kr. Pundet; en Humle, der er avlet i Lande med et for Humle- dyrkning mindre gunstigt Klima, opnaar næppe en Tredjedel af Prisen paa god Humle. For vel behandlet danst Humle betales der gennemsnitlig 50—75 Ore pr. Pd.; i enkelte A ar kan Prisen gaa op til 90 å 100 £Jre pr. Pd., men andre Aar, naar der har været en rig Host i de humledyrkende Egne i Udlandet, kan Prisen dale til 35 å 40 Øre pr. Pd. Den meste Humle, der bruges i danske Bryggerier, kommer fra Tyskland, især fra Böhmen, Bajern og Brunsvig. I Hvidtolsbryggerierne, som kunne nojes med en noget simplere Humle, bruges en Del Amerikansk Humle, der er stor i Kopperne og mindre fin. Danst Humle mener man ikke kan opnaa samme Godhed som Humle, der er avlet i et varmere Klima, den er for bitter, har ikke tilstrækkelig Aroma, ligesom den ogsaa skal indeholde betydelig mindre Lupulin. For et Par Aartier tilbage var Humledyrkningen almindeligere her til Lands, idet man brugte Humlen til Brygningen af det hjemmelavede M, det saa- kaldte „Gammel Ol", men som Folge af at Landboerne nu som oftest forsyne sig med Ol fra Bryggerierne, hvor man ved Anvendelse af bedre Matt, bedre Humle og renere Geer samt ved en rationellere Behandling er i Stand til at frembringe et mere vel- smagende Produkt, har Hjemmebrygningen maattet vige, og med den Brugen af dansk Humle. II. Kommen (Carum Carvi). Kommen (Fig 53) horer til Skærmplanternes Familie. Det er en toaarig, urte- agtig Plante, hvis Blade i forste Aar ere rodstillede, men i andet Aar freinskyder den sin Blomsterstængel, der bærer spredte, dybt fjersnitdelte Blade. Ester at have baaret Frugt, gaar Planten ud. I Regelen bliver Kulturen derfor toaarig; man kan dog ogsaa hoste Kommen as 3 til 4 Aars gamle Bede, naar man saar meget tæt, i saa Fald kan nemlig