Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Handelsplanter
begynde at antage en bleg, svag, gnlagtig Farve hos Gul Sennep, en rodlig
Farve hos Sort Sennep. Stænglerne afskæres og lægges i Smaabimker
med Toppen vendt mod Syd. Efter 2—4 Dages Forlob vendes Bunkerne,
og 2—4 Dage efter kan der tærskes.
Tærskningen udfores lettest paa Sejl ude i Marken, men kan selvfølgelig ogsaa fore-
tages i Laden. Sejlet lægges ikke umiddelbart paa Jorden; der anbringes noget Halm
derunder, dels for at dette ikke skal slaas i Stykker paa underliggende Sten, og dels
for at der ikke stal knuses Fro ved Tærskningen, og af samme Grund maa Arbejderne,
der skulle tærske, tage Træskoene af, inden de gaa ind paa Sejlet. Sennepen kores hen
til Sejlet paa Rapsslæder eller bæres paa store, dertil indrettede Bærebore. Efter at de
fleste Skaller ere revne fra med en langtandet Rive, kores Froet hjem og spredes ud paa
et Soft eller et lignende Sted i et 4—5 Tommer tykt Lag og kastes et Par Gange daglig.
Naar Froet er begyndt at torres, lader man det gaa gennem Rensemaskinen for at fjerne
Skallerne, hvad der fremmer Torringen meget. Naar Froet er saa tørt, at det ikke kan
tage Skade, fyldes det i Sække, efter at det er renset fuldstændigt. Man lader Sækkene
staa aabne og sætter en Stok ned i Froet; ved daglig i den forste Tid at sole efter, om
Stokken er bleven varm, kan man sikre sig imod, at Froet tager Varme og mugner;
navnlig naar det skal bruges kil Sennepsfabrikation, maa det paases, at det ikke faar en
muggen Lugt.
Paa god Jord kan man avle en 10 til 14 Tdr. Fro pr. Td. Land af
Gul Sennep, paa let og mager Jord bliver Udbyttet langt mindre. Udbyttet
efter Sort Sennep er noget mindre, men Froet af denne holder sig ogsaa i
noget hojere Pris. Frset bruges til Sennepsfabrikation og endvidere til
Fremstilling af Sennepsolie, der ved Kogning med Kali og Natron giver
en god Sæbe.
Sluttelig skal endnu kun tilføjes, at Gul Sennep ogsaa i Landbruget bruges som
Foderplante og Grongodningsplante, ligesom den ogsaa kan anvendes til Ensilage. Som
Grongodningsplante staar Sennep langt tilbage for andre Planter især af Bælgplante-
familien. Til Foderplante egner den sig ligeledes mindre godt, dels fordi den stiller
ftørre Fordringer til Jorden end de fleste andre Staldfoderplanter, dels fordi den hurtig
bliver for grov og træet og derfor skal bruges i Lobet af nogle faa Dage, og endelig
kan den til Malkekoer kun bruges i smaa Mængder, da den ellers giver Mælken og
(smørret Afsmag. Störst Betydning som Foderplante har Sennepen paa Grund af sin
hurtige Udvikling enten til meget tidlig Udsæd om Foraaret eller ved Eftersaaning i om-
Plojet Stubjord og efter meget tidlig hostet Rug. 30—40 Pd. Fro pr. Td. Land vil
ti ære en passende Udsæd, og som oftest maa der godes umiddelbart for Saaningen med
en hurtigvirkende Godning.
III. Tobak (Nicotiana)
er en enaarig Plante, der horer til Natskyggefamilien. De store Blade sidde spredt op ad
den 3—5 Fod hoje Stængel. Rodbladene ere overalt tilspidsede, de mellemste Blade
blive indtil 15 Tommer lange, ere stængelomfattende og langagtig tilspidsede, de overste
Blade ere forholdsvis mindre og smalt lancetformede. Alle Blade ere helrandede og
ligesom Stængelen beklædte med korte, klæbrige Kirtelhaar. Blomsterne sidde samlede i
en Top, Kronen er regelmæssig fembladet og tragtformig, Frugten er en toklappet Kapsel.