Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

114 Handelsplanter begynde at antage en bleg, svag, gnlagtig Farve hos Gul Sennep, en rodlig Farve hos Sort Sennep. Stænglerne afskæres og lægges i Smaabimker med Toppen vendt mod Syd. Efter 2—4 Dages Forlob vendes Bunkerne, og 2—4 Dage efter kan der tærskes. Tærskningen udfores lettest paa Sejl ude i Marken, men kan selvfølgelig ogsaa fore- tages i Laden. Sejlet lægges ikke umiddelbart paa Jorden; der anbringes noget Halm derunder, dels for at dette ikke skal slaas i Stykker paa underliggende Sten, og dels for at der ikke stal knuses Fro ved Tærskningen, og af samme Grund maa Arbejderne, der skulle tærske, tage Træskoene af, inden de gaa ind paa Sejlet. Sennepen kores hen til Sejlet paa Rapsslæder eller bæres paa store, dertil indrettede Bærebore. Efter at de fleste Skaller ere revne fra med en langtandet Rive, kores Froet hjem og spredes ud paa et Soft eller et lignende Sted i et 4—5 Tommer tykt Lag og kastes et Par Gange daglig. Naar Froet er begyndt at torres, lader man det gaa gennem Rensemaskinen for at fjerne Skallerne, hvad der fremmer Torringen meget. Naar Froet er saa tørt, at det ikke kan tage Skade, fyldes det i Sække, efter at det er renset fuldstændigt. Man lader Sækkene staa aabne og sætter en Stok ned i Froet; ved daglig i den forste Tid at sole efter, om Stokken er bleven varm, kan man sikre sig imod, at Froet tager Varme og mugner; navnlig naar det skal bruges kil Sennepsfabrikation, maa det paases, at det ikke faar en muggen Lugt. Paa god Jord kan man avle en 10 til 14 Tdr. Fro pr. Td. Land af Gul Sennep, paa let og mager Jord bliver Udbyttet langt mindre. Udbyttet efter Sort Sennep er noget mindre, men Froet af denne holder sig ogsaa i noget hojere Pris. Frset bruges til Sennepsfabrikation og endvidere til Fremstilling af Sennepsolie, der ved Kogning med Kali og Natron giver en god Sæbe. Sluttelig skal endnu kun tilføjes, at Gul Sennep ogsaa i Landbruget bruges som Foderplante og Grongodningsplante, ligesom den ogsaa kan anvendes til Ensilage. Som Grongodningsplante staar Sennep langt tilbage for andre Planter især af Bælgplante- familien. Til Foderplante egner den sig ligeledes mindre godt, dels fordi den stiller ftørre Fordringer til Jorden end de fleste andre Staldfoderplanter, dels fordi den hurtig bliver for grov og træet og derfor skal bruges i Lobet af nogle faa Dage, og endelig kan den til Malkekoer kun bruges i smaa Mængder, da den ellers giver Mælken og (smørret Afsmag. Störst Betydning som Foderplante har Sennepen paa Grund af sin hurtige Udvikling enten til meget tidlig Udsæd om Foraaret eller ved Eftersaaning i om- Plojet Stubjord og efter meget tidlig hostet Rug. 30—40 Pd. Fro pr. Td. Land vil ti ære en passende Udsæd, og som oftest maa der godes umiddelbart for Saaningen med en hurtigvirkende Godning. III. Tobak (Nicotiana) er en enaarig Plante, der horer til Natskyggefamilien. De store Blade sidde spredt op ad den 3—5 Fod hoje Stængel. Rodbladene ere overalt tilspidsede, de mellemste Blade blive indtil 15 Tommer lange, ere stængelomfattende og langagtig tilspidsede, de overste Blade ere forholdsvis mindre og smalt lancetformede. Alle Blade ere helrandede og ligesom Stængelen beklædte med korte, klæbrige Kirtelhaar. Blomsterne sidde samlede i en Top, Kronen er regelmæssig fembladet og tragtformig, Frugten er en toklappet Kapsel.