Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Krydderplanter in. fl. 117 Jndhostningen foretages, naar Bladene begynde at modnes, hvilket kendes paa, at de blive lidt gulagtige paa Undersiden; Ribberne blive hvidlige og slappe, pergament- agtige at fole paa. Her til Lands indtræder Modningen i sorste Halvdel af September. Bladene brækkes nu af, og man vælger dertil en Dag med tørt, klart Vejr. Bladene sorteres samtidig saaledes, at de nederste mest gulnede lcegges i Bunker for sig, de give den ringeste Tobak; de mellemste Blade ere bedre, og de overste Blade de mest værdi- fulde, hvorfor de holdes adstilte. Naar Bladene ere indhøstede, skulle de tor res; de trækkes paa Snore eller Stænger, omtrent 75 Blade paa en 3 Alens Snor, og ophænges derefter i Torreskuret, de mest gulnede Blade inderst, og de grønne udvendig. Torreskuret flal være forsynet med Tag, men Siderne ere aabne, for at Luft og Lys kunne have uhindret Adgang; falder det i med stærk Storm og Regn, maa Vindsiden beskyttes med Lemme. Bladene efterses jævnlig, og raadne eller mugne Blade fjerner man. Torringen tager en 4—6 Uger, og som Kendetegn paa, at den er tilstrækkelig, tjener, at Midtribben kan rulles om Fingeren uden at brækkes, og uden at der flyder Saft ud af den. Derefter skulle Bladene undergaa en Gæringsproces, den saakaldte „Svedning". Af denne afhænger Produktets Kvalitet; Bladene miste den ^behagelige flove Lugt og Smag, som de have, naar de blot ere torrede, men paa den anden Side maa der passes nøje paa, at Gæringen ikke bliver saa stærk, at Bladene raadne. For at fremkalde Svedningen, lcegges Bladene fast sammen i store Bundter med et Lag Halm til Under- lag. Naar de have taget Varme, flyttes Bunkerne, og de Blade, der laa inderst, lcegges nu yderst. Dette gentages nogle Gange, indtil Bladene have nf g æret og ikke mere tage Varme. Inden man paabegynder Pakningen, maa man for eit Sikkerheds Skyld lade Bladene ligge samlede i 2—3 Alen hoje Rækker, som man fra Tid til anden maa efterse for- at undersøge, om der paa ny skulde begynde Varmeudvikling; i saa Fald lægges Bladene om. Pakningen kan enten udfores ved, at man skyder Bladene sammen til den ene Ende af Snoren, hvorpaa de have været ophængte i Torrehuset, og den anden Ende af Snoren bindes da om Bladenes Stilkende, eller ogsaa lcegges Bladene glat ub, det ene oven paa det andet i Pakker af passende Størrelse, og et Siv eller Bastbaand bindes om dem. Disse mindre Pakker kaldes Popper, flere af disse bindes sammen til Bundter paa 16 Pd., som da ere færdige til Forsendelse. Udbyttet anslaas gennemsnitlig til 1600 Pd. Raatobak pr. Td. Land, og for 1 Centner godt moden og vel udviklet indenlandsk Tobak betales, naar der er en rig Host, fra 18 til 20 Kr., naar Hosten er lille, 20 til 22 Kroner; for en mindre god Tobak er Prisen kun 14 å 16 Kr. pr. Centner. I 1892 er der paa Fyen avlet og solgt henimod 1 Million Pd. Tobak. Ogsaa i Omegnen af Fredericia dyrkes der en Del. Naar engang den saa længe omtalte Toldforhojelse paa Tobak bliver indfort, vil det sandsynligvis have til Folge, at Prisen bliver hojere, og i hvert Fald bliver der til deu Tid Brug for langt større Partier af indenlandsk Tobak end hidtil, da det bliver umuligt at anvende fremmede Tobakker til de billigere Rogtobakker, idet Tolden let kommer til at belobe sig til mere, end Salgsprisen er paa disse Tobakker i fabrikeret Stand.