Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

120 Rodfrugter, Knoldevækster og Kaalarter. en eller anden Retning staar over Gennemsnittet, er der Fremgang at naa, og derefter vil han da stræbe uafbrudt ved alle virksomme Midler. De samme Hovedregler, som gælde i Husdyravlen, gælde ogsaa her. Der maa i Udvalget af „Tillægsplanter" tages Hensyn til alle Sider. Kun ved den omhyggeligste Asvejen af Forholdene mellem Form og Størrelse paa den ene Side og Værdiindhold paa den anden Side naas det tilsigtede Resultat, den störst mulige Produktion af Værdistoffer. Resultaterne af dette Forædlingsarbejde foreligger klart nok i den Masse forflellige Stammer, der findes, stærkt vekslende i ydre Form og indre Værdi, mere eller mindre tilfredsstillende og konstante. Et talende Vidnesbyrd om Forædlingsarbejdets Resultat findes navnlig i den rationelle Udvikling af Fabrikations-Sukkerroerne. Denne er Hoved- aarsagen til, at Udbyttet as Sukker i den tyske Sukkerindustri i en Snes Aar, fra 1871/7, og indtil Nutiden, er steget fra lidt over 8 til otier 12 pCt. af de forarbejdede Roers Vægt. I Pros. Maerckers Varietetsforsog vise de provede Stammer af en enkelt Va- rietet, Kl. Wanzleben Sukkerroen, fra 1880 til 1891 gennemsnitlig en Fremgang fra 13/6 til 17,r PCt. Sukker i Saften og en betydelig Stigning i Saftens Renhed (Frihed for skadelige Salte). For Foderroernes Vedkommende haves i talrige, om end mindre fuld- komne, sammenlignende Dyrkningsforsøg Vidnesbyrd om Forskelligheden af Stammernes Værdi. Af Forjog, som ere udforte af Foreningen til Kulturplanternes For- bedring sremgaar saaledes, at det ingenlunde er ualmindeligt, at der mellem forskellige Stammer indenfor samme Varietet kan findes en Forskel i Udbytte paa 1000—2000 Pd. Torstof pr. Td. Land. Inddeling. Som almindelig dyrkede i vort Landbrug skal nævnes folgende Rodfrugter: Salturter (Chenopodeæ). Af disse benyttes 2 Hovedformer af Bede (Beta vulgaris) nemlig: 1. Runkelroe« eller Foderbeden (Beta vulgaris campestris) inddeles efter Formen i lange, halvlange og korte og efter Farven i hvide, rode og gule. a. Lange, der som Regel have en Længde, svarende til 5 u 6 Gange deres Tværsnit og hyppigere ere cylinder- end kegleformede. Denne Afdeling omfatter: „Elvetham" (F.)*), røb, „Song Iellow, gul, og „Hvid Pæl"; tidligere benyttedes en lang og tynd rod Form, „Kohorn", men denne er bleven fortrængt af „Elvetham". b. Halvlange, ogsaa kaldet slaske-, oliven- eller valseformede, ere som Regel dobbelt saa lange, som deres Tværsnit og deles, ligesom de foregaaende, i rode, hvide og gule. Af rode flaskeformede benyttes væsentlig „Drslev Flaske", as gule „Barres- roen" (F.), as olivensormede „Rod Oliven" (F.), af valseformede „©cfenborfer" (F.), røbe, hvide og gule, „Adam", hvid, „Ubberupbeden", rod, „Golden Tankard", guld- gul og „Red Tank ard", morkerod. o. Runde og fladtrykte have som Regel samme Længde som Bredde eller mindre Længde end Bredde. Til de forste hore de kugleformede gule „Pellow Globe", Wroxton" (F.) og „Dobitos" samt den guldgule „Golden Globe". Til de fladtrykte hore „Oberndorfer , gule og røbe, (F.), den sidstnævnte Farve er dog den mest almindelige. 2. Sukkerroen eller Sttkkerbeden (Beta vulgaris saccharifera) (F.). *) Mærket (F.) betegner, at den paagceldende Form findes afbildet i Farvetryk.