Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Rodfrugter, Knoldevcekster og Kaalarter. 119 og intensiv Benyttelse af Jorden og en virksom Kulturbringer for de efterfslgende Afgrsder. Da Afgroden af disse Planter er meget voluminös i Forhold til Værdiindholdet, og Dyrkningen saaledes er stærkt begrænset med Hensyn til Transportafstand og Opbevarings- tid, beror det økonomiske Udbytte af Dyrkningen i væsentlig Grad paa Vilkaarene for deres fordelagtige Udnyttelse i Nærheden — til Foderbrug, til Menneskeføde, til Fabrikations- brug. Jitdflydelsen i Sædskiftet som Kulturbringer og Forfrugt beror navnlig paa den Udstrækning, hvori deres Dyrkning kan finde Sted, og denne indirekte Fordel vil have størst økonomisk Betydning, i samme Grad som Udnyttelsen af Afgroden tillader at ud- strække Dyrkningen paa større Dele af Arealet, saaledes hvor f. Eks. Salg af Kartofler,, Sukkerroer eller Cikorie kan finde Sted efter forholdsvis stor Maalestok. A. Rodfrugter. Afstamning og Dannelse. De Rodfrugter, der almindelig benyttes som Markafgroder i Landbruget, tilhore Salturternes, de Korsblomstredes, Skærmplanternes og de Kurveblomstredes Familier. Gennem Muren og mere eller mindre ved Knnst antages de at bære dannede paa Grundlag af en Rcekke kendte, vildtvoksende Stamformer ved at udvikle og befæste disses oprindelige, stsrre eller mindre Evne til i det forste Vcekstaar at opsamle Reservestoffer i Pæleroden og Stængelens nederste Del samt forst i det andet Vcekstaar at bcero Blomster og Fro. Endnu gaar Arbejdet med RodfrUgternes Forædling og Fuldkommengorelse stadig i samme Retning; Opsamlingen af Reservestoffer ssges forøget saa meget som muligt, og den 2aarige Vækst- periode befæstet. Ved de fleste Rodfrugter er der endnu stadig at bekæmpe som Arv fra Stamformerne en Tilbøjelighed hos flere eller færre Individer til under visse Forholds Indflydelse — særlig saadanne, der bevirke en langvarig eller afbrudt Spiring af Froet eller Standsninger i Væksten paa dennes tidlige Stadium — at bære Blomst og Fro allerede i sorste Vcrkst- aar (lobe i Stok) og saaledes mindre fuldkomment at opfylde deres Formaal, Opsamlingen af Reservestoffer, hvorpaa Værdien som Kulturplanter beror. Under Udviklingen af Rodfrugterne er der dannet — og dannes der stadig — en stor Mængde Varieteter, mere eller mindre afpassede efter bestemte Ajemed for Benyttelsen og bestemte KultUrforhold. Af disse Varie- teter er der igen udviklet — og Udvikles der stadig — en Mængde Stam- mer, af stsrre eller mindre Dyrkningsvcerdi, mere eller mindre typiske, kon- stante og indbyrdes forstellige. Ny Varieteter af en RodfrUgtart dannes hovedsagelig gennem Kryds- ning, tilfældig eller forsætlig. Stammerne med bestemte, konstante Typer og med de Egenskaber, hvorpaa Dyrkningsvcerdien beror, dannes, vedlige- holdes og forbedres gennem det aarlige Udvalg af Frsroer. Forst gen- nem en Aarrcekkes gentagne, kyndige Udvalg overvindes Tilbageslag og op- naas Konstanthed i den snflede Form og indre Bestaffenhed. Det er Arveligheden, saavel i ydre som i indre Henseende, der benyttes i dette Djemed. Frøavleren ved, at saa lcenge der viser sig enkelte Planter i en Stamme, som i