Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Rodfrugter. 121 Fabrikations-Sukkerroerne, som nu til Dags dyrkes i stsrre Maale- stok, ere udviklede af den hvide schlesiske Sukkerroe. Roden er helt underjordist, slank, kegledannet, hvid, glat med kun faa fine Sngersdder i fortlsbende, noget spiralformet Linie paa de nederste 2/s af Roen. Enkeltvis dyrkes endnu Varieteter af anden Afstamning, hvoraf nogle svagt rsdlige. Fig. 57. Fro og Frugt af Bede. a. Del af Frugtstand. — b. Frugt med Blaster. — c. Frugt ilden Bloster. — d. FrF i nat. Størrelse og forst. — e. Fro' i Længdesnit med Kimrod (a), Kimblade (y?) og Frøhvide (y). De forstellige Stammer, som almindelig benyttes, indordnes under 3 Varieteter, Kl. Wanzleben, Imperial og Vilmorin. Den forste synes afgjort at passe bedst for Danmarks Klima, særlig i akkli- matiseret Form, efter mangeaarig Forædling ved Udvalg her i Laudet. Foder-Sukkerroerne have fyldigere Rodform og ere mindre underjordifle, men gaa dog betydelig dybere i Jorden end RUnkelroerne. De her i Landet almindelig dyrkede Varieteter ere Lyserod og Gul Foder-Sukkerroe, af hvilke den forste er mere overjordisk og af fyldigere Rodform end den sidste medens denne er den inest sukkerrige. Skærmplanter Umbelliferæ). Heraf benyttes: 1. Gulerod (Bauens Carota). De forskellige Former ere lange, halv- lange og korte, hvide, gule og rode. a. Lange; af disse haves: lang hvid gronhovedet Kæmpe, gaaende under Navnet „White Belgian" (F.), lang gul gronhovedet Kæmpe, „Jellow Belgian", samt lang rod „Altrin g ham". b. Halvlange; hvid: „Vogeser"^.); gul: „Champion"^.) og „Saalfelder" (I?.); bleg gulligrod med afstumpet Rodspids: „Stens- balle-Guleroden" (F.), samt den spidstillobende rode „James intermediate scarlet" (F.). c. Af korte Sorter dyrkes ingen til Foderbrug, da de ikke give tilstrækkelig stort Udbytte. Fig. 58. Fro "af Gulerod, set fra forsk. Sider og forstyrret (a og 6) samt i nat. Størrelse (c). 2. Pastinak (Pastinaca sativa) (F.) dyrkes til Foderbrug i langagtige og runbe Former, meget lidt i Danmark, almindeligst paa de engelste Kanaloer. Korsblomstrede (Cruciferæ). Rodfrugterne af denne Familie tilhore Slægten Kaal og ere: 1. Rutabaga eller Kaalrabi (Brassica Napus rapifera), dels hvid- kodede og dels gnlksdede, dels rodhovedede og dels gronhovedede, men da de