Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

122 Rodfrugter, Knoldevcekster og Kaalarter. hvidkodede ikke benyttes mere i LandbrUget herhjemme, stal her kim omtales de gulksdede. Med Undtagelse af Farven paa Roens overjordiste Del, er der ingen stor Forskel paa de under forflellige Navne udbudte Sorter; de mest gængse af disse ere: a. Rodhovedede: „Bangholm" „Purple-top", „King of Swedes", „Champion", „East Lothian", o. fl. a. b. Gronhovedede: „Shepherd" (F.), „Green Globe" og „Bronce-top" o. fl. 2. Turnips eller Nhbsroe (Brassica Rapa rapifera) deles i hvidkodede og gnlkodede, disse igen i rande og lange, som efter den overjordiske Del af Roens Farve atter deles i rsdviolette, grsnne eller hvidhovedede. a. Hvidkodede ere de Sorter af Turnips, som ere losest i Kodet, men de have tillige den hurtigste Udvikling og benyttes derfor ofte til sildig Saaning. Runde. Af denne Form findes: hvid Kugle: „Pomeranian" eller „White Globe", hvid med rodt Hoved: „White Globe red top" og „Lincolnshire"; hvid med violet Hoved: „Grey Stone"; hvid med gront Hoved: „White globe green top" (F.). Lange Former. Renhvid: „White Tankard"; hvid med rodt Hoved: „White Tankard red top" (F.); hvid med grønt Hoved: „White Tankard green top". b. Gulksdede fordre en noget længere Udviklingstid end de hvidkodede, men ere til Gengæld mere holdbare, specielt de gule med gront Hoved. Runde Former. As disse ere: gul med gront Hoved: „Uellow Bullock green top" (F.) og „Jnchs Bronce-top"; lysegul med gront Hoved: „Dales hybrid", samt gul med rodt Hoved: „Bullock purple top yellow" (F.), „Eclipse yellow" (F.), end- videre de hel orangegule under Navn af „Yellow Aberdeen", „Orange Jelly" og „Golden Ball". As lange Former anvendes hyppigst: lang lysegul med gront Hoved: „Iellow Tankard" (F.), hyppig kaldet „Mark-Bortfelder", samt smorgul med svagt grøn- ligt Hoved, kaldet „Fynsk Bortfelder". Kurvblomstrede (Compositae). Af denne Familie dyrkes her i Landet: Cikorie (Cichorium Intybus) (F.). Den Varietet, som foretrækkes til Dyrkning i Danmark, er „Lang Magdeburger", uden Sidersdder. Valg af Rodsrugtsort. Rodfrugter kunne dyrkes under saa godt som alle Forhold for Klima og Jordbund, hvor ordnet Agerbrug kan bestaa. Men Udbyttet beror paa, at der træffes nøje Valg mellem Arter og Varie- teter i Overensstemmelse med Klima og Jordbund, Anvendelsens Formaal og Arbejder- og Driftsforhold. Klimaet spiller i denne Henseende den stsrste Rolle. Bederne (Sukker- roer og Rnnkelroer) begrænses navnlig i deres Dyrkningsomraade stærkt af Klimaforholdene. I sydlige Egne af Europa synes Rodens Vækst at afsluttes for tidlig, medens Toppens Vcekst og Tilbsjelighed til Stoklsbning bliver fremherflende. I nordlige Egne med for ringe Sommervarme falder hele Udviklingen for sent paa Aaret, Roddannelsen og Opsamlingen af Vcerdi- stoffer bliver for ringe. Den egentlige Sukkerroeegn i Mellemeuropa om- fatter de Egne, hvis Klima har vist sig gunstigst for Bedernes Udvikling og